Måler du rigtigt – 2 af 2

Lidt afhængig af fabrikat, og kompleksitet i transmittervalget, er det muligt for transmitteren at foretage en række test der kan hjælpe til med at afklare om flowmåleren fungere korrekt. De forskellige test kan enten foretages manuelt eller, i særlig avancerede målere, kontinuerligt – altså samtidig med der måles. Sidstnævnte foregår ved at indlægge korte cykler mellem måleperioderne, hvor der bl.a. udføres forskellige test, der afslører:

  • Delvist fyldt målerør
  • Luftbobler i mediet
  • Belægninger på elektroderne
  • Usymmetri i hastighedsprofilet
  • Deformation af foring
  • Mediets ledningsevne

Tomt eller delvist fyldt målerør/luft i mediet

De fleste større målere leveres med en tomrørsdetektion – udført som en ekstra elektrode placeret øverst i målerøret. Når elektroden ikke er væskeberørt vil der kunne gives en alarm.

Ved vandret montage vil luft samle sig øverst i målerøret og der alarmen vil derfor betyde at målerøret ikke er helt fyldt (og målingen derfor kan være forkert), mens alarmen ved lodret montage betyder at der ikke er nogen væske i måleren.

I et tomt målerør vil måleelektroderne i øvrigt virke som antenner der opsamler elektrisk støj fra rørsystemet, og det er ikke unormalt at man vil opleve at den magnetiske flowmåler indikerer flow selvom målerøret et tomt – dette forhindres ved at tilkoble tomrørsdetektionen.

Resultatet af overvågningen er ikke entydig, og derfor benytter nogle fabrikanter andre metoder, som kan give flere informationer, f.eks.

Profil check

Under normal måling skaber spolerne et homogent magnetfelt i målerøret, et felt der i industrielle målere beskyttes af en ekstra kappe udenom spolerne, fremstillet i et særligt magnetisk materiale. Kappen kan dog også benyttes til at styre udformningen af magnetfeltet i en kort periode, og dette bliver benyttet til at foretage et profil check.

Under testen måles forskellen på den spænding der aftastes på hver enkelt elektrode, og data sammenlignes med ”erfaringsdata” for at give informationer om:

  1. Mønstret, der er et udtryk for flowprofilet
  2. Reduktion i signalstyrken der er udtryk for fyldningsgraden i målerøret
  3. Ubalanceret signal der er udtryk for at lineren er beskadiget

Måling af elektrodestøj

En anden uheldig parameter der kan forstyrre målesignalet er elektrodestøj, der ofte forekommer i medier med højt tørstof- eller fiberindhold. Støjen fremkommer når partiklerne ”trækkes” henover elektroderne, og medmindre den elektronisk kan filtreres fra, vil den for måleren ”se ud som” et almindeligt flowsignal.

Støjsignalet kan reduceres på flere måder, men oftest indeholder transmitteren ”blot” en række filtre der kan indkobles – der er dog udviklet specielle metoder som kan klare denne opgave med lidt bedre resultat – som:

Under normal måling multipliceres elektrodespændingen med firkantpuls, der har samme frekvens som spolernes excitationsfrekvens – signalerne er afstemt så slutresultatet bliver et udtryk for volumenflow’et, hvor støj er filtreret fra.

Ved at skifte firkantpulsens udseende/frekvens bliver der mulighed for at filtrere flowsignalet fra – og kun efterlade støjsignalet. Overstiger dette en given grænse er det udtryk for at der enten er luftbobler i mediet eller at tørstofindholdet er for højt.

Kontrol af elektrodefunktionen / Modstandsmåling

Elektrodernes funktion er essentiel for målingen, er disse ikke i fuld kontakt med mediet kan det have indflydelse på måleresultatet.

Kontrollen er en ”simpel” modstandsmåling, hvor elektroderne påtrykkes en vekselstrøm, og spændingsfaldet i kredsen, der består af de 2 elektroder, samt væskemodstanden, måles. Resultatet sammenholdes med ”standard værdier” fra kalibreringen idet:

  1. For høj værdi indikerer belægning på elektroderne
  2. For lav værdi indikerer lækage ved elektroderne

Endelig kan den aktuelle værdi benyttes som et udtryk for mediets ledningsevne.

Udover de ovennævnte test udføres en række andre test der er rettet mod målerens elektroniske dele – de er møntet på målerens interne opbygning og er derfor ikke relateret til den fysiske installation, som denne artikel fokusere på.

Hvordan skal alle informationerne så bruges?

Med den nye teknologi giver måleinstrumenterne ikke blot en information om aktuelle måleværdier, men de hjælper også brugeren til at vurdere værdiernes validitet. Dette er informationer som kan være nyttige – eller uinteressante – afhængig af hvilken proces de indgår i.

Hvad er konsekvensen ved f.eks. en slidt foring?

Skal måleren skiftes med det samme, eller kan det accepteres at vente til næste regelmæssige driftsstop, inden der tages aktion.

Moderne måleinstrumenter den udvidede information til rådighed, men det er kun brugeren der kan vurdere indflydelsen på den aktuelle proces. Det er derfor også brugeren der må til-/fravælge de informationer som skal bruges, og definere en række aktioner baseret på denne information.

Se Leverandører Magnetiske flowmålere
Cookie-indstillinger