MiR-investor ser store muligheder i dansk genoptræningsrobot

Dette billede illustrere MiR-investor ser store muligheder i dansk genoptræningsrobot

Søren Juul Jørgensen, som var den første investor i gigant-succesen Mobile Industrial Robots (MiR), har netop købt sig ind i Life Science Robotics, der har udviklet genoptræningsrobotten ROBERT®. Salget af MiR i april til amerikanske Teradyne indbragte op mod DKK 1,7 milliarder til deling mellem blandt andet Søren Juul Jørgensen. Han har tidligere også tjent på at sælge sin virksomhed, Microflex, som producerer maskiner til den grafiske branche.

“Jeg investerer i Life Science Robotics, fordi det både er en god idé, der kan spare fysioterapeuter og sygeplejersker for arbejdsrelaterede skader og samtidig kan blive en god forretning på den lange bane,” siger Søren Juul Jørgensen, der også indtræder i bestyrelsen for Life Science Robotics på den kommende generalforsamling.

Genoptræningsrobotten ROBERT® kan bidrage til at reducere komplikationer for patienter på både kort og på lang sigt, så de får en kortere indlæggelse og et kortere rehabiliteringsforløb. Tidlig genoptræning medfører kortere genoptræningsperiode og mindre forfald af muskler. Desuden forebygger genoptræning andre komplikationer ved sengeleje som for eksempel stive led, liggesår og nedsat funktionsniveau.

“Med Søren Juul Jørgensen har Life Science Robotics fået en erfaren person fra den odenseanske robot-verden ind i ejerkredsen og i bestyrelsen. Søren har et utroligt godt internationalt udsyn og mange års erfaring indenfor kundestyret international produktudvikling. Vi ser frem til samarbejdet med Søren både indenfor produktudvikling, internationale projekter og den generelle internationalisering. Ejerkredsen bag Life Science Robotics består af meget solide investorer med god viden inden for robot-branchen,” forklarer Keld Thorsen, CEO i Life Science Robotics, virksomheden bag ROBERT®. Keld Thorsen har ved samme lejlighed også investeret i virksomheden – med et beløb i samme størrelsesorden som Søren Juul Jørgensen.

Det forventes, at rigtig mange patienter på sygehuse og plejecentre kan have glæde af genoptræningsrobotten, både i Danmark og resten af verden. ROBERT® er fleksibel og kan behandle mange patienter i døgnet, når det passer ind deres rytme. Den tjener sig selv ind, hvis bare seks patienter om måneden kan sendes hjem én dag før end beregnet, fordi de undgår komplikationer af at ligge i sengen.

Færre arbejdsskader til personalet
Robotten ROBERT®. er udviklet i samarbejde med fagprofessionelle og brugere for at sikre, at den opfylder de rette behov og er nem at betjene. Den fungerer ved, at personale på sygehus eller plejehjem først med bevægelse viser den, hvordan den skal træne den enkelte patient. Robotten gentager derefter den ønskede bevægelse på præcis samme måde et indtastet antal gange.

Genoptræningsrobotten ROBERT® testes i øjeblikket klinisk på Odense Universitetshospital og Hobro Rehabiliteringscenter og snart også af Århus Kommune og på intensivafdelingen ved Aalborg Universitetshospital (AAUH).

Se Leverandører af Robotter
Cookie-indstillinger