MT Højgaard samarbejder med Krone Vinduer på stort Aalborg-projekt

Dette billede illustrere MT Højgaard samarbejder med Krone Vinduer på stort Aalborg-projekt

Entreprenørfirmaet MT Højgaard har givet nyt liv til en hel bydel i Aalborg Øst – Ravnkildevej. Med en gennemgribende renovering har 176 boliger fået nyt liv og lever nu op til tidens energikrav.

Krone Vinduer er oftest omtalt i forbindelse med specialløsninger til store byggeprojekter, men denne gang er det vinduesproducentens standardvinduer, der er benyttet til energirenoveringen.

Ole Pedersen, MT Højgaard udtaler: ”Vi valgte Krone Vinduer som leverandør fordi deres bredde standardprogram dækkede vores behov. Det gjaldt både en skarp pris, de strenge energikrav og en fleksibilitet, der gjorde vores arbejde meget lettere. Så alt i alt har vi haft et meget fint samarbejde omkring Ravnkilde-projektet.”

Standardvinduer i projektsager

Alle vinduer og døre er af træ/alu typen, hvor vinduet udvendigt beskyttes af en gråmalet aluminiumskappe, og indvendigt er opbygget med hvidmalet fyrretræ.

For at give beboerne de bedste forudsætninger for et godt indeklima er alle vinduerne udført med 3-lags energiglas og naturligvis A-mærket i bedste energiklasse.

Troels Krohn, Krone Vinduer fortæller: ”Med Ravnkilde-projektet fik vi rigtig vist vores kompetencer inden for træ/alu vinduer i standardudgaver. Vi har mange forskellige træ/alu vinduer og til MT Højgaard projektet indgik der både træ/alu vinduer med og uden kompositdel, indadgående dreje/kip vinduer og facadedøre. Forløbet med MT Højgaard gik smertefrit, og vi håber på yderligere projekter med dem som kunde.”

Ordren til Ravnkildevej lyder på et større millionbeløb og produceres på begge Krone Vinduers produktionssites i Harken og Aabybro

LÆS også: Krone Vinduer leverer til Midtjyllands højeste boligbyggeri
Krone Vinduer A/S's Firmaprofil
Cookie-indstillinger