Insatech – Habonim Compact aktuator

Det er muligt at montere en solenoid på en af de fire stempler og alle solenoider, der overholder NAMUR-standarden, kan anvendes. Aktuatorens unikke 4-stemplede design giver mindre slid og vedligehold, da der ikke er behov for lejer og styrestænger, hvilket tilmed reducerer antallet af bløde dele. Aktuatoren er pladsbesparende og kompakt, men har samtidigt et dobbelt så stort moment i forhold til de almindelige 2-stemplede aktuatorer. På den måde kan det samme moment opnås med en mindre aktuator, og du kan dermed sænke luftforbruget pr. aktivering.

Compact aktuatoren fås i 14 størrelser, fra den mindste version C15 med lavt moment til den største version C90 til de krævende applikationer. Hus og dæksler er anodiseret internt og eksternt for at beskytte mod korrosive omgivelser. Et ydre lag af epoxy og et lag af polyurethan maling sørger for ekstra beskyttelse mod aggressive omgivelser. I ætsende og/eller slidende arbejdsmiljøer kan den indførte luft være med til at slide på aktuatorens indre dele. Det kan dog afhjælpes med en Breather Block, som isolerer aktuatorens indre dele fra den omgivende ætsende/slidende luft.

Vil du vide mere, så kontakt Jesper Lindenskov Andersen +45 2085 6063, jean@insatech.com

LÆS også: Insatech – Habonim 3-delt kugleventil
Insatech A/S's Firmaprofil
Cookie-indstillinger