GPBM Nordic – Nu kan brande fra litiumionbatterier slukkes

Løsningen kaldes AVD. Et patenteret og testet slukkemiddel, udviklet i England, som i de nærmeste uger lanceres på verdensplan.

Litiumionbatterier sidder i en række produkter: mobiltelefoner, laptops, biler, legetøj, værktøj, hoverboards, elcykler, e-cigaretter med mere.

I Danmark er der opstået hundredvis af brande og tilløb til brand med røgudvikling i de seneste år. Det stigende antal brande og tilløb til brand ombord på fly, såvel i kabinen som i bagagerummene, betragtes som særligt alvorligt. Batterierne i sig selv udgør ingen fare. Men der kan opstå brand, hvis batterierne overoplades, beskadiges eller udsættes for høj varme. Og så hjælper traditionelle slukningsmetoder, såsom brandskum, kuldioxid eller vand ikke.

Kort sagt: Ingen slukningsmetode havde vist sig at være effektiv, før AVD (Aqueous Vermiculite Dispersion), som er blevet lanceret i Europa og USA.

– Vi har høje forventninger til AVD. Vi betragter det som et helt unikt produkt med et globalt marked, siger David Stonier, business development director hos Dupré Minerals Ltd i England, som har verdenspatent. Han beskriver produktet som en vandbaseret koncentration af vermikulitpartikler. Det der sker, er, at vandet køler brandstedet ned, mens vermikulitten skaber en kvælende skorpe over den. Det har vist sig at være yderst effektivt.

Mineralet vermikulit, det virksomme stof i AVD, er tidligere blevet benyttet som isolationsmateriale i skorstene og som flammebeskyttende belægning på stof og tekstiler. Nu får det et nyt anvendelsesområde. At det virkelig fungerer, viser vores vellykkede tredjepartstest, afviklet af den ansete virksomhed ZSW i Tyskland, som blandt andet foretager test for Volkswagen, BMW, Audi, Porsche, Bosch, Fein, Li-Tec, ATL og Samsung.

Göteborg-baserede GPBM Nordic har de nordiske rettigheder til AVD. Man har udviklet to specialtilpassede slukkere, som til maj vil blive markedsført under varemærket Housegard i Danmark, Sverige, Norge og Finland. At traditionelle brandslukningsmetoder ikke fungerer, skyldes, at de ikke har tilstrækkeligt kølende egenskaber ved denne type brand, siger Melker Lang, projektleder hos GPBM Nordic.

– Det kræves dels, at cellevæggene nedkøles, således at forplantningen af varme til nærliggende celler standses. Dette bevirker, at den såkaldte termiske instabilitet hindres i de nærliggende celler. Samtidig skal ilttilførslen kvæles. Og det er præcis, hvad AVD gør.

Melker Lang oplever, at der findes stor uvidenhed omkring brande i litiumionbatterier – hvordan de opstår, og hvad man skal gøre for at beskytte sig. Vi vil gerne bidrage til at øge bevidstheden, siger han. – Hvad angår hoverboards kan én af årsagerne være overopladning, altså at batteripakken oplades alt for meget. En anden udløsende faktor kan være, at litiumionbatterierne udsættes for varme over 200 grader, f.eks. i nærheden af en varmekilde. Den tredje er direkte fysisk påvirkning, for eksempel, hvis en iPad eller mobiltelefon ødelægges.

– Ved denne type skade kan en katode og anode komme i direkte kontakt med hinanden og skabe en intern kortslutning, hvilket kan resultere i en “thermal runaway”, altså en termisk instabilitet.

Ud over brande i elektroniske produkter fremhæver Melker Lang hele kæden med batteriindsamling som et risikoområde for brande. Der er allerede forekommet en række brande. Der findes tusindvis af indsamlingspunkter rundt omkring i Danmark, heraf flere kommunale. Desuden mange private, f.eks. i boligforeninger, konstaterer han. Der findes en risiko gennem hele kæden: Fra indsamling, transporter, opbevaring, sorteringsanlæg til genbrug og fragmentering.

FAKTA

Housegard Brandslukker 4,8 l. Fyldt med AVD, velegnet til slukning af brande i litiumbatterier. Anvendelsesområder: Indsamlingssteder til batterier og elektroniske produkter, til alle, der arbejder kommercielt med genindvinding. På arbejdspladser, hvor der håndteres litiumionbatterier (f.eks. bilværksteder, sygehuse, produktion, hvor litiumionbatterier benyttes til som backup i produkter).

Housegard Lith EX. Slukkespray, 30 cm høj, indeholdende 400 ml AVD. Perfekt til at bekæmpe litiumbatteribrande af begrænset størrelse i f.eks. boliger, på hoteller, sygehuse, i biler, campingvogne, kollektivtrafik, både, fly med mere

Se leverandører af brandslukkere her