Festo lancerer præcis og økonomisk elektrisk cylinder

Dette billede illustrere Festo lancerer præcis og økonomisk elektrisk cylinder

Kuglespindeldrevet af høj kvalitet med lav intern friktion giver korte positioneringstider og sikrer en meget dynamisk respons.

Den elektriske cylinder EPCC fra Festo fås i fire størrelser med en ikke-roterende stempelstang, en slaglængde på op til 500 mm og en glideføring. Det kompakte kuglespindeldrev sikrer lydsvag spindelbevægelse og præcis positionering med livslang smøring for en lang levetid. Den integrerede kobling og det dobbelte leje skaber et kompakt design. Den integrerede endepositionsdæmper reducerer støj, når endepositionernes nås, såvel som anslagsenergi under referencekørsel.

Universal montage
Brugere kan vælge mellem aksial og parallel motormontering og kan skifte mellem de to når som helst. Den elektriske cylinder EPCC med den lineære akse ELGC er nem at montere, takket være den universelle profilbefæstigelse, i overensstemmelse med “one size down”-monteringsprincippet, og kræver ikke yderligere adapterplader. Specielt håndteringssystemer drager nytte af EPCC’s vægtoptimerede design.

Der er mulighed for senere at tilslutte spærreluft med fittings og slanger. Spærreluft giver en kæmpe fordel, da omgivende partikler eller fugt ikke suges ind i den elektriske cylinder, og ingen partikler frigives fra drevet ud i den omgivende luft.

Problemfri konnektivitet
Den elektriske cylinder EPCC er en vigtig del af Festos filosofi om en problemfri konnektivitet, altså muligheden for at forbinde et arbejdsemne til skyen, lige fra dets mekaniske forbindelser og elektriske interfaces til idriftsættelse og programmering af PLC-styringen. Dette forenkler arbejdet for alle maskinbyggere og automationsteknikere, når det kommer til at forbinde den mekaniske og elektriske teknologi, så vel som kontrolniveauerne og deres interfaces med hardware og software.

Find leverandører inden for pneumatik her
Cookie-indstillinger