Markant vækst i omsætningen – Scape Technologies A/S halvårsresultat 2019

Halvårets resultater i sammendrag

Regnskabet viser en fremgang i omsætningen i første halvår 2019 til 3,8 millioner kroner svarende til en vækst på 83,6% sammenlignet med omsætningen i første halvår 2018. Hertil kommer ikke indtægtsførte ordrer ved udgangen af juni på 985.000 kroner.

Driftsunderskuddet er på 6,9 millioner kroner efter skat mod 6,7 millioner kroner efter skat i første halvår 2018.

Halvårsresultatet er således i tråd med de tidligere udmeldte forventninger om solid vækst i omsætningen og et negativt driftsresutat for 2019.

Selskabets kapitalstruktur blev ved aktieudbuddet på Nasdaq First North Growth Market i november 2018 styrket med 35 millioner kroner til at gennemføre selskabets ambitøse udviklingsplaner og styrke den stærke markedsposition, som selskabet allerede har opnået.

Siden da har selskabet i overensstemmelse med udviklingsplanerne ansat en række nye medarbejdere, der dels bidrager til at gøre SCAPE Bin-Pickeren enklere at sælge, konfigurere, installere og anvende dels, styrker selskabets salgs- og markedsføringsindsatser, således at selskabet fuldt ud kan udnytte markedspotentialet og skalere salget ved hjælp af en bredere distributionskanal.

Forventninger til fremtiden
Efter planen og i tråd med tidligere udmeldinger, forventer selskabet et negativt driftsresultat i 2019 og et begrænset positivt resultat i 2020.

CEO Søren Bøving-Andersen udtaler: “Vi er i de første måneder af 2019 kommet godt i gang med gennemførelse af forretningsplanen med en styrkelse af vores organisation, styrkelse af partnerforretningen og vores brand. Vi har fået nye betydelige kunder og lavet nye produktlanceringer, herunder en stationær scanner der er blevet meget flot modtaget.

Og ikke mindst har vi sat fuld fart på videreudviklingen af vores unikke bin-picker løsninger, så vi forventer at kunne levere nye, stærkt forbedrede versioner af SCAPE med fokus på enkelhed og brugervenlighed efter den fastlagte tidsplan, hvilket yderligere vil styrke vores konkurrencefordele.”

LÆS også: Global producent af bildele vælger danske Scape Technologies
Scape Technologies A/S's Firmaprofil
Cookie-indstillinger