Exide certificeres på ny af verdensførende DNV GL

Dette billede illustrere Exide certificeres på ny af verdensførende DNV GL

– er tildelt fornyet certificering af DNV GL (Det Norske Veritas & Germanischer Lloyd) for sine AGM- og GEL-batterier til det marine segment og fritidssegmentet. Certificeringen er den højeste godkendelse, et marint produkt kan få, og den indebærer, at batterierne er vurderet sikre og pålidelige at anvende til søs.

– Vi er meget tilfredse med igen at få denne vigtige anerkendelse fra DNV GL. Certificeringen viser, at man kan stole på, at vores batterier kan klare selv de mest krævende marine miljøer, hvor sikkerhed og pålidelighed er af største betydning, lyder det fra Tor Enlid, marketing manager hos Exide Technologies Norden.

Første gang, DNV GL godkendte Exides GEL- og AGM-batterier, var i 2011, efter at de havde besøgt Exides fabrikker i Europa og USA og undersøgt batteriernes kvalitet og standard på hver enkelt fabrik. Denne strenge proces gentages hvert andet år for at sikre, at de strenge kvalitetskrav efterleves.

Exide leverer originaludstyr til mange førende båd- og køretøjsproducenter, der har tillid til kvaliteten og pålideligheden af virksomhedens produkter. Ud over DNV GL er Exides marine batterier og fritidsbatterier certificeret af det britiske National Caravan Council, en anerkendt autoritet for ejere af autocampere og campingvogne. Officielle verifikationer medvirker til at underbygge Exide-forhandleres ekspertise og er en bekræftelse på, at de sælger anerkendte produkter i høj kvalitet.

De senest certificerede batterier inden for marine- og fritidssegmentet omfatter Exides batterier Start AGM, Dual AGM og Equipment GEL. Start AGM anvendes til motorstart, Dual AGM leverer strøm til såvel alt det elektriske udstyr som til startmotoren fra en og samme batteribank, og Equipment GEL er specialdesignet til at levere strøm til alt det elektriske udstyr.

Exides opdaterede labels til marine- og fritidsbatterierne optimerer forbrugernes købsoplevelse. De er lyse med en kontrastfarve i sølv, der markerer AGM- og GEL-teknologiens førsteklasses status. Ikoner viser, hvilke køretøjstyper der kan anvende batteriet, så forbrugerne kan være sikre på, at de har valgt det rigtige batteri til deres køretøj.

Find Leverandører af Batterier
Cookie-indstillinger