Scape i tjekkisk fremstød

En delegation fra den Danske Ambassade i Tjekkiet var sammen med en større gruppe fra bilfabrikanten Škoda taget til Odense for at se, hvad det er, Scape Technologies er så gode til inden for bin-picking. Som opfølgning deltager Scape i et eksportfremstød i Prag og Mladá Boleslav den 30. september og 1. oktober, hvor Scape blandt andet besøger ŠKODA AUTO, som vil vise bilfabrikken og tale om fremtidige planer for automatisering.

Turen er en del af et fremstød, skabt af Danmarks Eksportråd, der sammen med arrangørerne har inviteret relevante virksomheder, som har et særligt potentiale for at skabe et samarbejde med tjekkiske partnere – og her er Scape Technologies altså blevet udvalgt.

Rejsen giver den fynske robotvirksomhed gode chancer for at få nye samarbejdspartnere, da Scape Technologies bin-picking løsninger passer perfekt til bilindustrien. Volkswagen-ejede Škodaer et populært bilmærke, som solgte 1,24 mio. enheder i 2018. og er derfor en oplagt samarbejdspartner for “The Bin-picking Company.”

Men Škoda er ikke den eneste store mulighed på turen. Scape er nemlig også inviteret på besøg hos TCPA, som er en del af PSA (Peugeot, Citroën og Opel). En meget stor spiller på markedet, som også ville kunne nyde godt af Scape Technologies løsninger. Scape er ligeledes inviteret til et besøg hos tre systemintegratorer til bilindustrien, hvorfor det da  også er en forventningsfuld, Henrik K. Nielsen fra Scape, der ser frem til at komme afsted:

“Besøgene i Tjekkiet er en stor mulighed for os, da vi gør os godt inden for bilbranchen. Vi har et godt samarbejde med en række bilfabrikanter, herunder bl.a. BMW, Audi, VW, Ford m.fl., så vi ser meget frem til at besøge Škoda  og TCPA og håber på at udvide porteføljen inden for bilbranchen,” siger han.

LÆS også: Markant vækst i omsætningen – Scape Technologies A/S halvårsresultat 2019
Scape Technologies A/S's Firmaprofil
Cookie-indstillinger