Nu skruer Migatronic yderligere op for rådgivningen

Migatronic har gennem de seneste år etableret både en CoWelder-taskforce samt en svejsespecialistgruppe, der rådgiver om virksomhedens robotter og øvrige svejseløsninger. Det har vakt stor interesse blandt svejseproducentens kunder, og derfor vil Migatronic nu styrke rådgivningsindsatsen.

For fire år siden lancerede Migatronic den kollaborative svejserobot, CoWelder, som kan benyttes til både MIG/MAG- og TIG-svejsning. Det viste sig hurtigt at være en stor succes, og siden da har svejseproducenten solgt over 200 CoWelder-løsninger til produktionsvirksomheder over hele verden.

Som følge af den store interesse for den kollaborative svejserobot oprettede Migatronic også en CoWelder-taskforce, som rådgiver om både robotdelen og selve svejseløsningen. Ifølge Sales Manager hos Migatronic, Henrik Overgaard, har taskforcen haft travlt siden begyndelsen, og derfor vil Migatronic nu sætte yderligere fokus på rådgivning og service:

– Med CoWelder-robotten var vi de første til at introducere en semi-automatisk svejserobotløsning, og vi har derfor stor erfaring med svejserobotter og automation her i huset. Derfor valgte vi at etablere en CoWelder-taskforce, så vi kan tilbyde en 360 graders totalløsning. Det har været til stor gavn for vores kunder, og på grund af stigende efterspørgsel vil vi i de kommende år styrke vores rådgivning med flere medarbejdere, siger han og fortsætter:

– Taskforcen hjælper blandt andet med svejseoptimering og med at lokalisere andre anvendelsesmuligheder i produktionen. Derudover rådgiver vi også om forbedring af arbejdsmiljøet, hvor CoWelder ligeledes kan være til stor hjælp. Eksempelvis slipper svejsemedarbejderne for ensidigt gentaget arbejde og bliver på den måde aflastet fra opslidende arbejdsstillinger.

Svejserådgivning vil i fremtiden være et strategisk indsatsområde hos Migatronic, fortæller Henrik Overgaard. Det er nemlig en service, som kunderne har stor interesse i:

– Vi oplever en stor efterspørgsel på svejserådgivning blandt produktionsvirksomhederne, der hele tiden leder efter nye måder at optimere deres produktionsprocesser på og holde sig konkurrencedygtige. Derfor oprettede vi for år tilbage en svejsespecialistgruppe, som rådgiver vores kunder om, hvor svejsearbejdet eventuelt kan optimeres. De har også meget travlt, og vi forventer ligeledes at udvide specialistgruppen med nyansættelser de kommende år, forklarer han.

Udover fagkyndig rådgivning og service har Migatronic også lanceret et leasing-koncept, som skal hjælpe særligt små- og mellemstore virksomheder med at finansiere en semi-automatisk svejserobotløsning:

– Med vores leasing-koncept har kunden mulighed for at lease en CoWelder i en periode på mellem tre og syv år, inden de får fuldt ejerskab over maskinen. Det gælder både vores standardløsninger og specialløsninger, så kunden kan lease lige den løsning, de har behov for. På den måde stifter virksomheden bekendtskab med en automationsløsning, uden det nødvendigvis dræner budgettet, slutter han.

Leverandører af Svejserobotter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger