Aarsleff suspenderer kommunernes udgifter til vedligeholdelsesplaner for kloakkerne – vil fremskynde investeringer i renoveringer

Det suspenderede anlægsloft er en oplagt mulighed for at fremrykke investeringerne i nedslidte kloakker ved kommunale bygninger. Ud over det er nemt og hurtigt at igangsætte, så sparer kommunerne millioner af kr. ved at få renoveret nedslidte kloakker inden de falder helt sammen.

Brug for en kloakpumpe?

Sådan lyder meldingen fra entreprenøren Per Aarsleff A/S, der nu tilbyder udarbejdelse af vedligeholdelses- og fornyelsesplaner uden omkostninger for kommunerne, hvis de fremrykker deres investeringer i kloakkerne. På den måde får kommunerne et overblik over deres kloaknet ved de kommunale bygninger og sikrer derved en prioriteret indsats fem år frem i tiden.

Regionschef hos Aarsleff Rørteknik Peter Kim Pedersen ser klare fordele for kommunerne i at få renoveret og samtidig overblik over kloaknettets tilstand nu, så man undgår mange af de akutte skader, som typisk er meget dyre.

”Vi har her i efteråret og vinteren 2020 også oplevet massive nedbørsmængder. Og hvis ikke kloakkerne er tætte, så er det bl.a. noget der kan føre til fugtskader og derved også gå hårdt ud over den kommunale bygningsmasse, ”forklarer Peter Kim Pedersen.

Undgår kloakker falder sammen

Aarsleff Rørteknik har specialiseret sig i opgravningsfri fornyelse af kloakker med strømpeforinger i og under ejendomme og er markedsledende i Danmark.

En strømpeforing er en polyesterforing, der krænges ind i eksisterende, nedslidte kloakrør og efter hærdning danner et nyt rør inde i det eksisterende kloakrør. Renoveringen svarer til at få nye rør installeret i de eksisterende rør, og som bygherre undgår man alle de omkostninger, der er forbundet med opgravning, nedbrydning og reetablering.

”Det er helt essentielt at undgå at kloakkerne falder sammen, for så kan der ikke strømpefores. Hvis kloakkerne falder sammen, og der skal lægges nye rør og graves op, så bliver regningen for renoveringen markant dyrere og systemerne er samtidig sat helt ude af funktion i en periode,” forklarer Peter Kim Pedersen

Udarbejdelse af vedligeholdelse- og fornyelsesplaner

Al renovering af kloakker samt udarbejdelse af planer for vedligeholdelse og fornyelse udføres med udgangspunkt i TV-inspektion efter standarderne udstukket af Dansk TV-inspektionsfirmaers Kontrolordning(DTVK).

Herved er det muligt for kommunerne at få et samlet overblik over tilstanden af ledningsnettet og samtidig også få et økonomisk billede af, hvad renoveringsbehovet for de kommende år kan beløbe sig til

”For de kommuner der fremrykker deres investeringer tilbyder vi nu at udarbejde vedligeholdelses- og fornyelsesplaner fem år frem i tiden som en del af den samlede løsning. Vi er alle forpligtet til at bidrage der, hvor det giver mening og størst værdi for samfundet, og det gør det bl.a. ved at kommunerne har overblik over tilstanden under jorden, siger Peter Kim Pedersen.

En plan for vedligeholdelse og fornyelse betyder, at Aarsleff inddeler kloakrørene i et funktionsindeks, så der bliver faktuelt klarhed over, hvilke dele af kloaksystemet, der skal renoveres med det samme og hvilke rør, der eksempelvis godt kan vente i nogle år.

LÆS også: Aarsleff under jorden på det tidligere Marselisborg Hospital – investerer i kloakfornyelse og miljø- og klimatilpasning
Per Aarsleff A/S's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger