ZÜBLIN A/S – Åbnede i skyggen af coronakrisen – nu stråler Nordhavns nye vartegn

Den 28. marts åbnede Københavns nye metrolinje M4 til Nordhavn i skyggen af coronapandemien. Indvielsen skete i stilhed og uden den store planlagte folkefest. De første måneder var det kun meget få passagerer, der tog turen fra Østerbro til Nordhavn. Nu er det igen muligt at tage metroen under Østerbro for at ende på den arkitektoniske Orientkaj Station, der rejser sig med udsigt over Nordhavn.

Totalentreprenørerne ZÜBLIN og HOCHTIEF har brug de seneste seks år på at udføre det imponerende projekt, der indeholder tunnelboring, cut-and-cover tunnel, broer, en underjordisk og en overjordisk station, en kompleks 40 meter dyb redningsskakt og en gangtunnel på Nordhavn Station – med andre ord noget af det mest komplekse funderings- og anlægsarbejde, man kan forestille sig. Stationerne er udført med sans for detaljer, farvestrålende nuancer, mosaikker og smukt in situ-betonarbejde. Projektet har allerede modtaget flere flotte anmeldelser af arkitekturen, og en køretur med metroen er bestemt en oplevelse værd.

ZÜBLIN og HOCHTIEF har gennemført projektet inden for de aftalte tidsrammer og budgetter. Der er lagt over 1,5 millioner arbejdstimer på byggepladsen, og der har været stort fokus på arbejdsmiljøet. Over 4.000 medarbejdere og samarbejdspartnere har været på sikkerhedsintroduktion og projektet har passeret mere end 1.000 dage uden ulykker.

København har ikke blot fået en ny metro – der er også sat ny standard for, hvordan offentlig transport, arkitektur og bymiljø kan gå op i en højere enhed.

Se leverandører inden for byggeri her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger