VELTEK styrker sekretariatet med ny Sektionschef for Armatur-, Vand og Afløb

Nicolai Garde-Dinesen er 1. september startet i VELTEK-sekretariatet som Sektionschef for Armatur-, Vand og Afløbssektionen (AVA) – han skal desuden bistå Varme-sektionen med fagteknisk viden og løfte hele sekretariatsarbejdet for medlemmerne.

Nicolai er 41 år, er uddannet vvs-installatør og har svendebrev som VVS-rørsmed. Han kommer fra en stilling som vvs-ingeniør/projektleder hos Dominia A/S og har desuden tidligere arbejdet som bl.a. projektleder hos Rambøll og hos Wicotec Kirkebjerg A/S som projekt- og entrepriseleder.

Nicolai skal, i tæt samarbejde med AVAs bestyrelse, varetage AVA-medlemmernes interesser både overfor de tekniske myndigheder såvel som på standardiseringsområdet, ligesom han skal supportere ETIM Danmark på VVS-området. Internationalt skal Nicolai varetage medlemmernes interesser gennem CEIR (The European Taps and Valves Industri), som AVA blev medlem af i juni i år.

Dertil vil Nicolai indgå i sekretariatsarbejdet i VELTEK Varme, hvor han skal bistå sektionen og medlemmerne med sine vvs-tekniske kompetencer på varmeområdet.

LÆS også: Farverigt og æstetisk interiør reducerer graffitimaling
VELTEK styrker sekretariatet med ny Sektionschef for Armatur-, Vand og Afløb's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger