Danske Cepelo Tools bringer innovative produkter fra hele verden til håndværkere i byggeriet

Aalborg-firmaet Cepelo Tools har succes med at spotte innovative produkter rundt omkring i verden og bringe ny teknologi til den danske byggebranche. Nu præsenteres sortimentet i ny showtruck hos landets forhandlere.

Cepelo Tools er måske ikke et kendt navn i den danske byggebranche. Men fra hovedkontoret i Aalborg importerer den danske leverandør hver dag innovativt værktøj og udstyr fra store dele af verden til bygge- og autobranchen i Danmark.

– Vores mål har fra start været at rejse ud i verden for at finde produkter med teknologisk kant, som ikke er set før i Danmark. På den måde vil vi gerne bidrage til at optimere byggebranchen med ny teknologi, der kan være med til at forbedre arbejdsmiljøet og desuden bidrage til besparelser, når smarte løsninger effektiviserer processer på arbejdspladsen, siger Peter Lorentzen, der er administrerende direktør hos Cepelo Tools.

Senest har Cepelo Tools haft succes med et produkt, der blev opdaget på messen for forbrugerteknologi, CES, i Las Vegas. Produktet – ISOtunes – kombinerer høreværn og høretelefoner i én samlet løsning, som har vundet frem blandt håndværkere i USA og nu også i Danmark grundet Cepelo Tools, der har indgået aftale om eneret til formidling af salg i hele Norden.

– Jeg kunne ret hurtigt se et stort potentiale i ISOtunes for især håndværkere, der gerne vil have et smart høreværn med muligheden for at høre musik og modtage opkald uden at afbryde arbejdet. ISOtunes er blevet taget rigtig godt i mod i markedet og findes derfor allerede ved forhandlere som Carl Ras, Lemvigh Müller, Bauhaus med flere, som hurtigt kunne se et marked for produkterne. Vi bakker det nu op med at vise det fulde sortiment frem med vores nye showtruck ved besøg ude hos forhandlerne, fortæller Peter Lorentzen.

Den nye showtruck fungerer som en kørende udstilling med alle produkter fra Cepelo Tools, hvilket er en fordel for både forhandlerne og i sidste ende håndværkerne:

– Vi ser det som et plus, at vi kan styrke vores samarbejde med vores forhandlere med en showtruck, hvor vi kan byde ind med vores ekspertviden om produkterne. ISOtunes er et godt eksempel på et brand, der er i konstant udvikling med nye modeller og funktioner og her kommer vores faglighed i spil, således vi i samarbejde med forhandlerne kan yde den mest optimale service over for den enkelte kunde, siger Peter Lorentzen.

Store vækstambitioner

Cepelo Tools har startet med at få fodfæste i Danmark, men er nu rykket videre til Norge og næste skridt bliver at etablere sig i Sverige med ISOtunes.

– Det er et stort og uudnyttet potentiale, som vi nu skal afprøve. Norge har allerede vist sig at være en succes, og derfor er Sverige nu næste skridt, hvor håndværkere i stigende grad også efterspørger produkter fra ISOtunes. Vores mål er, at ISOtunes bliver et ledende brand inden for høreværn, da det er et område med et stort uudnyttet potentiale. Der videreudvikles hele tiden på nye modeller og features til ISOtunes, så det er et spændende produktprogram, som vi ser frem til at præsentere løbende for byggebranchen, slutter Peter Lorentzen.

Find Leverandører af Værktøj her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger