Hoyer Motors styrker samarbejdet med DNV GL

Den 16. oktober 2020 blev en ny udvidet samarbejdsaftale underskrevet af de to parter på Hoyer Motors’ asiatiske hovedkontor i Ningbo, Kina.

Samarbejdet mellem DNV GL og Hoyer Motors blev etableret for mange år siden, lang tid før sammenlægningen af DNV (Det Norske Veritas) og GL (Germanischer Lloyd) i 2013. Hoyer Motors’ samarbejde med både DNV og GL startede i Europa, men har over tid udviklet sig til et globalt samarbejde, som muliggør omfattende services til den maritime industri.

Den kinesiske del af DNV GL og Hoyer Motors har nu indgået en ny aftale. Aftalen udvider det eksisterende samarbejde og introducerer nye innovative værktøjer til klassificering. Det sker for at tilgodese DNV GL og Hoyer Motors’ fælles kunder. Kunderne kan forvente hurtigere klassificeringsprocesser, større fleksibilitet og kortere leveringstider.

Implementeringen af de nye digitale værktøjer er allerede i gang, og parterne ser frem til at servicere marinemarkedet bedre og mere effektivt.

LÆS også: Hoyer – Produktnyhed – World Efficiency Motors
Hoyer A/S's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger