CO&LT – Stigende krav til brandventilation – et gode for alle

Brandventilation fra CO&LT er fællesnævneren for en række særdeles forskelligartede byggerier i Danmark. Den røde tråd er kravet om kompromisløs kvalitet.

Hvad har Skuespilhuset, Operaen og stort set alle affaldsforbrændinger og kraftværker i Danmark med hinanden at gøre?
Ikke meget skulle man synes, men én fællesnævner har de dog: Nemlig, at deres brandventilations-systemer kommer fra Esbjerg-virksomheden CO&LT, der gennem 30 år har importeret og solgt de internationalt anerkendte COLT-produkter fra Colts fabrikker i Tyskland, Holland og Storbritannien.

Og spørger man den ene af indehaverne, Lars Larsen, om anledningen til at netop hans produkter anvendes på så forskelligartede og prestigefulde byggerier, skal han først sluge en pæn portion jysk beskedenhed. Men så kommer svaret også:

– Jamen det er jo fordi, det er kvalitet, der ikke bare lever op til de mange brandtekniske krav, men også kan holde til vind og vejr i de ofte store højder, hvor de monteres, siger han og nævner, at faktorer som U-værdier og lydisoleringsevne også er et voksende fokuspunkt for mange bygherrer og rådgivere.

  • Vælger man brandventilation fra os, får man ikke den billigste løsning, men den bedste. Derfor har vi også leveret et stort antal brandventilationsenheder og erstatningsluftsvinduer til medicinalindustrien i de seneste år.

SAMME PRINCIP MEN HØJERE STANDARD

For i sin essens er det det, systemerne består af: En brandventilationsenhed, der ofte er udformet som et stort ovenlysvindue, åbner i tilfælde af brand og lader varme og røg ventilere ud af bygningen. Dertil kommer erstatningsluftsvinduer i terrænniveau, der som navnet antyder, lader ny luft strømme ind i bygningen. Hele pointen er at få røg og varme ud af bygningen, så brandvæsenet kan orientere sig, når de når frem, og så ophobning af eksplosive og giftige røggasser forhindres. For at den operation kan lykkes, skal der i sagens natur lukkes luft ind i bunden af bygningen.

Bliv klogere på følgende emner i Teknisk ståbi – teknisk isoleringarmeringsstålfugt i konstruktionerfunderingpæleramningstilladservalsning

MASSER AF NYE KRAV
Ud over at brandventilationen både fås som termisk- og mekanisk ventilation, har principperne ikke ændret sig nævneværdigt i de 30 år Lars Larsen har været i branchen. Det, der derimod har ændret sig, er, de krav og standarder som både materiel, leverandør og medarbejdere skal leve op til, fortæller han:
– Der er sket en meget stor og positiv udvikling over de seneste 20 år, som har gjort branchen endnu mere professionel. Det drejer sig primært om de krav, vi som leverandør skal leve op til – f.eks. er vores kvalitetssikringssystemer genstand for en årlig audit. Dertil kommer at både virksomhed og hver enkelt medarbejder skal være certificeret og kompetent på en lang række områder.
– I sidste ende betyder det større sikkerhed og færre ulykker som følge af brand, så det kan vi kun være rigtig godt tilfredse med, lyder det fra Lars Larsen

LÆS også: Leica Geosystems lancerer ny semi-automatisk gravemaskinefunktionalitet til 3D-maskinstyringsløsning
CO&LT – Stigende krav til brandventilation – et gode for alle's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger