Innovativ blandesløjfeløsning fra Grundfos gør op med komplekst anlægsdesign og tidskrævende installation

Traditionelle blandesløjfer består af mange komponenter, der skal fungere optimalt som en samlet løsning. Det er både besværligt og tidskrævende at dimensionere hver komponent korrekt og vælge det anlægsdesign, der passer bedst til applikationen. Den nye Grundfos MIXIT blandesløjfeløsning, der kan anvendes til både varme- og køleapplikationer, består af kun to komponenter: MIXIT-enheden og en MAGNA3 cirkulations-pumpe. Det betyder blandt andet, at installation og idriftsættelse kan klares på den halve tid!

_________________________________________________

”Vores ambition har været at udvikle en løsning, der gør det nemt at designe, installere og idriftsætte blandesløjfer. Det er vi lykkes med ved at reducere antal komponenter fra cirka 10 til 2, integrere alt i én og samme enhed og ved at vi selv står som totalleverandør på den samlede løsning. Det er altså både blevet lettere at designe et blandesløjfeanlæg og samtidig er installations- og idriftsættelsestiden reduceret med op til 50%”, forklarer Martin Baungaard Andersen, salgschef for Building Services VVS hos Grundfos.

MINDRE ENERGIFORBRUG

”Korrekt indregulering  er altafgørende, når vi taler energiforbrug og ønsker at udlede mindre CO2”, supplerer projektsalgsingeniør Per Schou Hansen fra Grundfos, der har fulgt udviklingen af løsningen nøje.

”Zoneinddeling og indregulering af en bygning bliver både meget simpelt og brugervenligt med MIXIT. Med løsningen kan du nemlig nemt regulere niveauet af varme og køl, så fremløbstemperaturen passer perfekt til behovet i den enkelte zone. Eksempelvis kan der være forskellige forbrugsmønstre i en bygning – som et indkøbscenter, hvor der også kan være kontorer og biograf-faciliteter, der stiller forskellige krav til komforten. Eller en bygning, hvor der er mindre behov for opvarmning på den del, der får mest sollys”, forklarer Per Schou Hansen.

MIXIT kompenserer også for udetemperatur, hvilket reducerer varmetabet og øger energibesparelserne med op til 5-10%.

TRÅDLØS KOMMUNIKATION

”Det er også værd at nævne, at idriftsættelsen er blevet nemmere, fordi kommunikation med enheden foregår trådløst med Grundfos GO Remote-appen”, siger Martin Baungaard Andersen.

”Vil du have fuld kontrol over blandesløjfen, kan du enten koble MIXIT til dit CTS-anlæg via Fieldbus eller til Grundfos BuildingConnect, som er vores nye Building Management-løsning til små og mellemstore installationer. Det betyder, at MIXIT er nem at drifte, og at du får adgang til mange driftsdata”.

”Så uanset om du er rådgivende ingeniør, vvs-beregner eller installatør, er der fordele at hente med Grundfos MIXIT – også for klimaet”, slutter Martin Baungaard Andersen.Grundfos MIXIT kommer på markedet januar 2021.

Find Leverandører af Pumper her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *