Celltech – Få en mere effektiv virksomhed ved at omfavne The Power of Change

Forandring. Vi lever i en tid med konstant forandring. Visse ændringer sker for øjnene af os, mens andre forbliver i det skjulte – usete og uhørte. Nogle vil vise os vejen til en enklere og lysere fremtid, mens andre vil udfordre os helt ind i sjælen.

Som Stephen Hawking engang sagde: “Intelligens er evnen til at tilpasse sig forandringer”. Vores fremtid kommer til at blive bestemt af, hvordan vi håndterer disse forandringer: Nogle vil være uundgåelige, mens andre vil give os mulighed for at fungere som foregangsmænd og pionerer.

Rendyrket effektivitet

Celltech spiller en central rolle inden for industriel elektrificering. Vi ønsker at sætte skub i fremtiden ved at udvikle stadig mere effektive batteriløsninger til stadig mere moderne produkter. Flere og flere virksomheder annoncerer planer om at blive CO2-neutrale, og vores udvalg inden for batteriløsninger giver dem mulighed for at nå dette mål.

Udfasning af fossile brændstoffer er en investering i fremtiden, og det er en investering, der vil gavne både miljøet og din bundlinje. Moderne batteriløsninger har nu nået et niveau, hvor den teknologiske effektivitet og prisen for alvor kan opfylde kravene både i dag og fremadrettet.

Bæredygtig rentabilitet

Vi har modelleret vores bæredygtighedsprogram ud fra de politikker, som vores moderselskab, Addtech AB, har fastsat. Vores vision, som guider os frem til 2030, har fokus på bæredygtig rentabilitet. Vi vil ikke ændre den måde, vi driver virksomhed på, bare for planetens skyld – i stedet vil vi tilpasse os nye krav og omfavne de mange muligheder, vi har foran os. Elektrificering, vedvarende energi, intelligente byer og boliger, 5G, automatisering, energilagringsløsninger, den cirkulære økonomi … der dukker nye forretningsmuligheder op overalt. Jo før vi starter på denne forandringsproces, jo lettere bliver det for os at vise vejen.

Vores bæredygtighedsvision for 2030, og hvordan vi vil opnå den

Celltechs bæredygtighedsvision for 2030 omfatter følgende udviklingsmål:

  • Alle facetter af vores koncern vil arbejde på at fremme bæredygtig udvikling
  • Halvering af vores CO2-aftryk
  • Sikring af, at 80 % af vores indkøb følger vores adfærdskodeks
  • Forfremmelse af kvinder til 40 % af lederstillingerne

Vi vil nå vores mål på forskellige måder, f.eks.ved at bruge mindre luftfragt, optimere, hvor meget energi hver proces bruger, og udnytte vedvarende energikilder og genanvendelige materialer.

Indkøb af batterimineraler byder også på udfordringer, som vi vil forsøge at adressere fra alle vinkler. Nøglefaktoren i disse bestræbelser er en gennemsigtig forsyningskæde, der kun omfatter de mest pålidelige leverandører. Ved at anlægge en stadig mere systematisk tilgang til, hvordan vi fører tilsyn med vores aktiviteter, vil vi være i stand til at skabet øget åbenhed i vores produktionskæde. Principperne i vores adfærdskodeks skal guide os i alt, vi foretager os her hos Celltech, og vi vil kræve, at vores partnere følger vores principper, ved at inkludere dem i alle de kontrakter, vi underskriver.

Vores tilgang til ansvar omfatter også at sikre vores medarbejderes sundhed, sikkerhed og trivsel på arbejdspladsen. Antallet af kvindelige kandidater er fortsat lille inden for vores område, hvilket fremgår af den andel af mandlige kandidater, der ansøger om nye job. Vi bliver nødt til at samarbejde inden for vores område, så det bliver stadig mere attraktivt for så mange mennesker som muligt. Celltech giver potentielle medarbejdere et interessant, udfordrende og inspirerende arbejdsmiljø, hvilket betyder, at vi skiller os ud inden for det relativt unge, men stadig mere konkurrenceprægede område med moderne batteriløsninger.

Forandringens kraft

Alle disse aspekter er en del af en større, global forandringsproces, der vil gøre vores fremtid mere udviklet, komfortabel og bæredygtigt rentabel. Celltech ønsker at sætte skub i elektrificeringen af industrien samt vores kunders forretning ved at fungere som en stærk kilde til forandring. Fra nu af vil vi altid for alvor omfavne “The Power of Change”.

LÆS også: Celltech – Robotter – Det krævende batteribehov
Celltech A/S's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger