FORCE – Ny dansk standard for stofmundbind er klar

Nu udkommer den nye danske standard DS 3000:2021 for test af stofmundbind. Det giver danske producenter og importører mulighed for at dokumentere kvaliteten af deres produkter – ligesom forbrugerne får lettere ved at træffe et oplyst valg

Hos FORCE Technology står vi klar til at lave akkrediteret test af stofmundbind jf. den nye standard DS 3000:2021 til det danske marked, således at importører og producenter kan få deres produkter godkendt og ud til forbrugerne hurtigst muligt.

Afdelingschef Henrik Lindeløv uddyber: 

”Vi er klar til at tage imod produkter og gå i gang med at teste i dag. Vi har det seneste år arbejdet benhårdt med at teste både mundbind, ansigtsmasker, visirer mv., og vi ved, hvor afgørende det er, at de her produkter kommer ud til sundhedspersonale og forbrugere hurtigst muligt.”

Kvalitet og sikkerhed er afgørende 

Som i mange andre lande har også danske forbrugere taget stofmundbindene til sig som en del af kampen mod COVID-19. Hidtil har det dog været noget nær umuligt at vurdere kvalitet, funktion og sikkerhed ved stofmundbindene. Der har nemlig ikke været en godkendt standard på området – og det har stillet både producenter, importører og forbrugere i en vanskelig situation. 

Henrik Lindeløv uddyber: 

”Vi glæder os over, at producenter og importører nu faktisk har noget at forholde sig til, når de producerer disse produkter. Det betyder, at alle spiller efter samme regler, og gør det samtidig langt lettere for forbrugerne at træffe et oplyst valg omkring kvaliteten og sikkerheden af det produkt, man står med i hænderne.” 

DS 3000:2021 – en dansk standard

FORCE Technology har været en del af det samarbejde, som Dansk Standard har haft med de danske myndigheder, testlaboratorier, producenter og Forbrugerrådet Tænk i forbindelse med udviklingen af den nye standard. 

DS 3000:2021 indeholder specifikke krav til kvalitet, effekt, sikkerhed og testmetoder, ligesom der er krav til brugervejledningen ift. anvendelse og vask. 

Der findes på nuværende tidspunkt ikke en europæisk standard, og man har derfor taget en beslutning om at udarbejde en dansk standard ud fra det helt aktuelle behov på markedet.

Se leverandører af mundbind her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *