Mundbind

Den gennemsnitlige borger bruger typisk ét engangsmundbind om dagen, viser kortlægning fra Teknologisk Institut for Miljøstyrelsen. Instituttet har også vurderet potentialet for indsamling og genanvendelse.

2020 blev året, hvor medicinske mundbind gik fra at være specialudstyr for sundhedspersonale til at være allemandseje. Det har betydet en massiv import af mundbind og helt nye problemstillinger vedrørende brug og mulighed for genanvendelse.

I en kortlægningsrapport, bestilt af Miljøstyrelsen, har Teknologisk Institut søgt svar på nogle af de spørgsmål, som behovet for engangsmundbind har afstedkommet.

Den gennemsnitlige borger bruger ifølge kortlægningen typisk ét engangsmundbind om dagen, og hvad enten det bruges privat eller professionelt, smides det typisk væk med almindeligt restaffald. Alligevel er det velkendt for de fleste, at der er henkastede engangsmundbind i naturen eller i byrummet, ofte tæt på stoppesteder og stationer i den offentlige trafik.

Teknologisk Institut fandt derudover, at næsten alle virksomheder i undersøgelsen sørger for engangsmundbind til deres egne medarbejdere, og mere end 70 procent af virksomhederne sørger for engangsmundbind til patienter, gæster, besøgende eller lignende, som ikke er ansatte.

Teknologisk Institut har kontaktet 1.550 borgere og mere end 150 danske virksomheder, kommuner, regioner og lignende om spurgt ind til køb, brug og bortskaffelse af engangsmundbind. Desuden har vi undersøgt, hvad engangsmundbindene er lavet af og vurderet, om materialer fra engangsmundbind teknisk set kan genanvendes.

700 mio. mundbind på syv måneder
Undersøgelsen viste, at der i perioden januar til oktober 2020 er importeret ca. 700 mio. engangsmundbind til Danmark. Importørerne af engangsmundbind forventer, at der frem til udgangen af 2021 bliver importeret yderligere 1.700 mio. engangsmundbind. Det er dog et tal, som både kan gå op og ned:

- Meget afhænger af, om og hvor længe kravet om mundbind bliver fastholdt, og i hvilket tempo samfundet bliver åbnet igen. Disse og andre faktorer er afgørende for, hvor mange engangsmundbind der i praksis vil blive brug for i Danmark, fortæller Gitte Tang Kristensen, seniorprojektleder på Teknologisk Institut.

Af den grund kan man forestille sig både et lempeligt scenarie, hvor der importeres ca. 1.033 mio. mundbind, og et restriktivt scenarie, hvor der importeres ca. 2.082 mio. mundbind.

Hvad består et mundbind af?
Undersøgelsen viste også, at et typisk engangsmundbind består af tre lag tekstilmateriale (to yderlag og et inderlag), en næseclips og elastikker til at sætte mundbindet fast om ørerne.

Ud fra produktoplysninger og analyser blev det vurderet, at langt størstedelen af engangsmundbind anvender tekstil af polypropylen, som udgør ca. 77 procent af engangsmundbindet. Næseclips består PP- eller PE-plast og ofte en metaltråd, mens øreelastikker kan bestå af polyester eller polyamid.

Tekniske muligheder for genanvendelse
Ser man alene på de tekniske muligheder for at genanvende engangsmundbind, er det muligt at adskille tekstildelen, som udgør størstedelen af engangsmundbindet, fra de øvrige komponenter, og oparbejde polypropylenmaterialet ved hjælp af kendte teknologier.

- For at implementere oparbejdningen vil det formodentlig kræve en tilpasning af anlæg til fx foliematerialer af plast. Derudover vil det være nødvendigt at etablere separat indsamling af engangsmundbind og ikke mindst at sikre, at der ikke er smitterisiko ved genanvendelsen – i indsamlingstrinnet, ved transport, håndtering og oparbejdning. Endelig skal genanvendelsen have et forretningspotentiale, hvilket blandt andet afhænger af, om der er et fortsat konstant input af brugte engangsmundbind til anlægget, siger Gitte Tang Kristensen.

I vores sortiment har VEIDEC nu mundbind, der reducerer risikoen for smitte af miljøet og brugeren. Disse er testet og godkendt og opfylder kravene til mærkning og kvalitet med certifikater

Nu udkommer den nye danske standard DS 3000:2021 for test af stofmundbind. Det giver danske producenter og importører mulighed for at dokumentere kvaliteten af deres produkter – ligesom forbrugerne får lettere ved at træffe et oplyst valg

Hos FORCE Technology står vi klar til at lave akkrediteret test af stofmundbind jf. den nye standard DS 3000:2021 til det danske marked, således at importører og producenter kan få deres produkter godkendt og ud til forbrugerne hurtigst muligt.

Afdelingschef Henrik Lindeløv uddyber: 

”Vi er klar til at tage imod produkter og gå i gang med at teste i dag. Vi har det seneste år arbejdet benhårdt med at teste både mundbind, ansigtsmasker, visirer mv., og vi ved, hvor afgørende det er, at de her produkter kommer ud til sundhedspersonale og forbrugere hurtigst muligt.”

Kvalitet og sikkerhed er afgørende 

Som i mange andre lande har også danske forbrugere taget stofmundbindene til sig som en del af kampen mod COVID-19. Hidtil har det dog været noget nær umuligt at vurdere kvalitet, funktion og sikkerhed ved stofmundbindene. Der har nemlig ikke været en godkendt standard på området – og det har stillet både producenter, importører og forbrugere i en vanskelig situation. 

Henrik Lindeløv uddyber: 

”Vi glæder os over, at producenter og importører nu faktisk har noget at forholde sig til, når de producerer disse produkter. Det betyder, at alle spiller efter samme regler, og gør det samtidig langt lettere for forbrugerne at træffe et oplyst valg omkring kvaliteten og sikkerheden af det produkt, man står med i hænderne.” 

DS 3000:2021 – en dansk standard

FORCE Technology har været en del af det samarbejde, som Dansk Standard har haft med de danske myndigheder, testlaboratorier, producenter og Forbrugerrådet Tænk i forbindelse med udviklingen af den nye standard. 

DS 3000:2021 indeholder specifikke krav til kvalitet, effekt, sikkerhed og testmetoder, ligesom der er krav til brugervejledningen ift. anvendelse og vask. 

Der findes på nuværende tidspunkt ikke en europæisk standard, og man har derfor taget en beslutning om at udarbejde en dansk standard ud fra det helt aktuelle behov på markedet.