Brandimprægnering

Brandimprægnering anvendes til at overfladebehandle og dermed beskytte et emne eller materiale mod brandfare. Brandimprægnering kan foretages med flere forskellige behandlinger, bl.a. pulver og spray

Se Leverandører af Brandimprægnering og materialer hertil:


Magma-FIRESTOP A/S

Ryttermarken 29
5700 Svendborg
Tlf.: 62 21 96 00 / 20 13 30 26
E-mail: info@magma-firestop.dk

www.magma-firestop.dk

Kompetencer: Brandbeskyttende maling, brandmaling, brandsikring, brandimprægnering, flammehæmmer, brandforebyggelse

Læs mere om Magma-FIRESTOP A/S


Polygon DB

Stamholmen 193B
2650 Hvidovre
Tlf.: 72 28 28 18
E-mail: info@polygondb.dk

web

Kompetencer: Følgeskadebekæmpelse, Hjælperøgdykker, følgeskade brand (sikring af løsøre), Rengøring efter brand-, vand- og stormskader, Affugtnings- og udtørrings opgaver, Skimmelsanering, Facaderens, Sikring af døre, vinduer, tag efter indbrud, hærværk og stormskader, stormflodssikring, Renovering af ejendele, Rengøring efter PCB, asbest og bly, Lugtsanering, Ligsanering

Polygonvatro for teknisk skadeservice - Tlf.:  24 790 790

Kompetencer: Kloridmåling på og omkring teknisk udstyr/installationer, Måling af flourid forurening efter lithium ion batterier involveret i brand, Måling af andre korrosive forbrændingsresidualer med væskekromatograf, Vurdering af risiko for korrosion i øvrigt f.eks. fugtniveau eller risiko for atypiske korrosive forbrændingsresiduale, Yderligere følgeskadebekæmpelse på korrosionsfølsomme overflader samt elektronik og elinstallationer, Sikring af udstyr på stedet ved afdækning og fugtreduktion eller flytning af udstyr om nødvendigt, Rapportering af skadevurdering og korrosionsrisiko samt anbefalinger til næste indsats.

Læs mere om Polygon DB


BrandSikring Danmark

Maltvej 11-13
9700 Brønderslev
Tlf.: 98 19 10 34
E-mail: info@brandsikringdanmark.dk

www.brandsikringdanmark.dk

Kompetencer: Serviceeftersyn & salg af brandmateriel, pulverslukkere, vandslukkere, skumslukkere, kulsyreslukkere, brandslanger, brandskabe, brandtæpper, ildslukkerskabe, førstehjælpkasser & udstyr, hjertestartere, sikkerhedsskilte, øjenskyl, røgalarmer, strålerør, ADR kufferter, kurser i førstehjælp & brandbekæmpelse.

Læs mere om ​BrandSikring Danmark


DBI – Imprægnering skal brandsikre stråtækte facader




Stråtækte facader anses for at være gode for klimaet, men knapt så gode i tilfælde af brand. I samarbejde med bl.a. CINARK ved det Kgl. Akademi, Arkitektskolen undersøger DBI, om man kan bruge ler, kalk eller andre mineralske naturmaterialer til at imprægnere og brandsikre de bæredygtige facader.

Der er ikke meget strå eller tagrør i nutidens byggeri. Selvom det naturskabte materiale i århundreder var et af de mest anvendte byggematerialer i Danmark, er et stråtækt tag i dag en forholdsvis sjældenhed. For slet ikke at tale om stråtækte facader, der trods navnet udføres med tagrør. De er populære i f.eks. Holland, men ekstremt sjældne i Danmark.

Der er imidlertid god grund til at se nærmere på materialet igen. For tagrør er et naturmateriale, der kan dyrkes herhjemme, og i modsætning til så mange andre byggematerialer optager det CO2 under produktionen fremfor at udlede det. Dermed kan det være en del af løsningen, når byggeriet skal nedbringe sin udledning.

Det skal selvfølgelig være brandsikkert, men imprægnering af tagrør bidrager ikke til materialets miljø- og klimavenlighed – medmindre man kan imprægnere stråene med andre naturmaterialer som f.eks. kalk eller ler. Den mulighed undersøger DBI og Det Kongelige Akademi, Arkitektur, Design, Konservering i et MUDP-projekt (Miljøteknologisk udviklings- og demonstrationsprogram) under Miljøministeriet.

- I projektet brandtester vi tækkede facader, der er behandlet med forskellige miljøvenlige brandimprægneringer. Formålet er at undersøge, hvilke egenskaber det tilfører den tækkede konstruktion, og hvilke bæredygtige muligheder det kan tilbyde, siger Anne Beim, der er professor på det Kgl. Akademi og leder af Center for Industriel Arkitektur (CINARK).

Erstattet af CO2-tunge materialer

Idéen med at anvende ler og andre naturmaterialer som brandimprægnering er ikke ny. I gamle dage brugte man bl.a. ler som brandhæmmende middel omkring skorstene, når man udførte stråtækte tage.

- Ler har mange egenskaber som byggemateriale. Det er diffusionsåbent og kan have en regulerende effekt på indeklimaet. Og man har kendt dets egenskaber som brandimprægnering i 1.000 år. Det har været en udbredt byggeskik, men blev forladt i forbindelse med industrialiseringen, hvor mange naturmaterialer blev erstattet af produkter, som er meget CO2-tunge og efterlader masser af problematiske affaldsprodukter, siger Anne Beim.

Mere nyt fra DBI

Ved hjælp af en række mini-SBI-tests (Single Burning Item) har DBI og det Kgl. Akademi undersøgt, hvordan tagrør opfører sig ved brand, og hvordan en række forskellige naturmaterialer klarer sig som brandimprægnering af strå. Nu forsøger man at opskalere løsningerne for at undersøge, hvordan de bedste fra mini-SBI-testene klarer sig i en nedskaleret facadetest.

Et fundament til fremtiden

Projektet kommer ikke til at gøre tagrør til det mest udbredte facademateriale. For med BR18 er det vanskeligt at anvende brandbare materialer på en facade, og som det er i dag, efterlever en stråtækt facade ikke engang de præskriptive vejledninger for brandklasse 1 og 2. Med den store mængde brandbart materiale lever den heller ikke op til kravene i en facadetest. Derfor er den funktionsbaserede tilgang den eneste mulighed, hvis man vil bygge med stråtækte facader.

- Vi vil vise, at de naturlige materialer har en hæmmende virkning. Tidligere har brug af både tagrør og mineralske naturmaterialer som brandimprægnering været erfaringsbaseret. Man vidste, at ler virkede, men man vidste ikke hvorfor, hvordan eller hvor længe. Projektet skal bringe os et skridt nærmere at kunne dokumentere effekten og dens årsag, siger Anne Beim.

Dermed vil projektet danne et fundament af viden til dem, der i fremtiden ønsker at lave en stråtækt facade, hvor de kan se, hvad der fungerer bedst, og hvordan strå reagerer på brand.

En vej til dokumentation

Projektet skal samtidig vise eller i hvert fald indikere, hvordan man potentielt kan skabe den dokumentation, der er nødvendig for at anvende stråtækte facader i byggeriet.

- Vi prøver at finde ud af, hvordan vi kan teste stråtækte facader, så det giver mening, og der defineres en farbar vej til at skabe dokumentation, der kan accepteres og anerkendes af de certificerede brandrådgivere og beredskaber, siger Robert Firkic, der er projektleder hos DBI.

Med en metode for, hvordan man skaber dokumentation, vil det stadig være nødvendigt at skabe individuel dokumentation for hvert enkelt byggeprojekt. Men MUDP-projektet kan blive det første skridt mod at få stråtækte facader ind i BR18 på sigt – afhængigt af resultaterne af de kommende brandtests.

- Derudover kan projektet forhåbentlig flytte nogle forestillinger om tagrør og tækkede facader, inspirere folk i byggeriet til at se, at der er andre måder at gøre tingene på og forhåbentlig føre til produktudvikling hos fremstillingsvirksomheder og de udførende, siger Anne Beim.


FAKTA: Brandsikre, miljøvenlige og stråtækte facader

Projektet med navnet ‘Tækkede bygningsfacader til den grønne omstilling – CO2-neutral brandsikring af tækkede lodrette flader’ udvikler og tester tækkede bygningsfacader, som er miljøvenlige og brandsikrede (bl.a. med ler) og på sigt kan skaleres til et industrielt niveau. Formålet er at øge anvendelsen af CO2-neutrale, biobaserede materialer i bygningsfacader med nye kombinationer af byggematerialer, overfladebehandlinger og konstruktionsløsninger.

Projektet er et MUDP (Miljøteknologisk udviklings- og demonstrationsprogram) under Miljøstyrelsen og er støttet med 1,35 mio. kr. Budgettet for det samlede projekt er 2,16 mio. kr. Foruden DBI og CINARK ved Det Kongelige Akademi, Arkitektskolen deltager Tækkemanden Horneby, Hemmed Tækkefirma, Egen Vinding & Datter og Straatagets Kontor. Projektet afsluttes i maj 2022.

Læs originalartiklen her


DBI – NY MINI-SBI-TEST GIVER HURTIGERE OG BILLIGERE ADGANG TIL MARKEDET




Med den nye mini-SBI-test får DBI endnu et værktøj til at støtte byggevareproducenter med produktudviklingen. Dermed kan DBI faktisk nu hjælpe hele vejen fra spæd idé til færdigt produkt.

En helt ny type brandtest er kommet til hos DBI. Som en del af den tidligere resultatkontrakt har DBI nemlig i flere år arbejdet på at udvikle en nedskaleret Single Burning Item-test (SBI-test).

- Målet var at skabe en brandtest, der var mindre, hurtigere og billigere for kunderne end den almindelige SBI-test, fortæller Frederik Kruse, der er projektleder i Advanced Services hos DBI.

Den nye mini-SBI-test har værdi for producenter af byggevarer, når de udvikler nye produkter, fordi testen kan give producenten en klar indikation af, hvordan det samme produkt vil klare en SBI-test – der giver adgang til markedet.

- Mini-SBI-testen erstatter ikke SBI-testen, for den er stadig nødvendig for at få en klassificering af produkter. Men den medvirker til, at producenter ikke længere behøver krydse fingre og håbe på det bedste ved en SBI-test, siger Frederik Kruse.

DBI hjælper tidligere i processen

Mini-SBI-testen er bare det seneste værktøj hos DBI, der skal gøre det nemmere og hurtigere for producenter af byggevarer at udvikle nye produkter og få dem på markedet.

- Tidligere var DBI kun relevante for producenter, når et produkt skulle brandtestes og klassificeres. Men de senere år har vi udviklet en bred palette af services, der betyder, at producenter kan få assistance helt fra starten af produktudviklingen, siger Konrad Wilkens, der er Project Manager hos Advanced Services i DBI.

De nye services gør det muligt for producenterne at udvikle produkter baseret på data frem for nogle gange at skyde i blinde.

- I dag kan man komme til os allerede i idé- eller designfasen, hvor de centrale materialevalg ofte træffes. Bruger man standardmaterialer til sit produkt, er der en god chance for, at vi kan finde meget data om deres brandtekniske egenskaber i den videnskabelige litteratur, så producenten kan træffe et oplyst materialevalg fra start, fortæller Konrad Wilkens.

Få overblik over egenskaberne

Mangler der data, kan DBI udføre mikroskala-tests, hvor ganske få milligram af forskellige materialer bliver undersøgt.

- Testen er hurtig og billig og giver mulighed for at teste mange materialer. Har man f.eks. brug for en lim til et produkt, kan man udvælge ti med den rette styrke, hvorefter vi hurtigt kan teste, evaluere og rangliste dem baseret på deres brandtekniske egenskaber, siger Konrad Wilkens.

På den baggrund kan en producent f.eks. udvælge tre materialer og udvikle forskellige prototyper af produktet.

- Prototyperne kan vi teste i miniskala med mini-SBI-testen. Man kan ikke lave en 1:1-sammenligning mellem minitesten og fuldskalatesten, men vi anvender statistik og datamodellering til at forstå forbindelsen mellem mini- og fuldskalatests. Det giver en bedre idé om udfaldet ved en SBI-test. Leverer produktet en dårlig miniskalatest, kan kunden ændre design eller materialevalg, indtil produktet præsterer som ønsket. Derefter er det tid til en SBI-test, klassificering og at komme på markedet, siger Konrad Wilkens.

Kortere time-to-market

Selvom det kan lyde dyrt og omstændeligt at udvikle prototyper og udføre forskellige miniskalatests, er det billigere, hurtigere og mindre risikabelt end at udvikle et produkt og satse på, at det klarer SBI-testen.

- Produktudviklingen bliver hurtigere og billigere, når man vælger de rette materialer fra start, og producenterne opnår derved en kortere time-to-market, siger Frederik Kruse og fortsætter:

- Mini-SBI-testen kommer ind før en SBI-test og er på sin vis den brik, der tidligere har manglet i puslespillet Nu kan vi hjælpe lige fra idé- og designfasen til godkendt produkt, hvilket forbedrer producenternes mulighed for at opnå certificering på en mere effektiv måde end tidligere, siger Frederik Kruse