IoT Denmark – Nyt og spændende samarbejde med Avista Oil

Dette billede illustrere IoT Denmark – Nyt og spændende samarbejde med Avista Oil

Trådløse IoT sensorer, der måler olieniveauet, effektiviserer kørslen, mindsker miljøbelastningen og skaber økonomisk gevinst for AVISTA OIL Danmark A/S

AVISTA OIL Danmark A/S og IoT Denmark har netop indgået en samarbejdsaftale om levering af en olietankmålerløsning baseret på IoT teknologien Sigfox. IoT løsningen fra IoT Denmark gør afhentningen af spildolien i hele landet mere effektiv for AVISTA OIL, da der spares kilometer og brændstof og kan ydes en endnu bedre kundeservice.

”Implementeringen af IoT sensorer i kundernes spildolietanke betyder, at vi henter olien, når der er behov, og undgår, at tankene flyder over eller bliver tømt, når de kun er halvt fyldt. Vi monterer IoT sensorer i kundernes olietanke, så vi kan følge tankstanden online. Dermed kan vi sidde hjemme på kontoret og tjekke beholdningen i tankene. Det vil sige, at vi kan afhente olien, når tanken er næsten 100 procent fuld. Systemet kan også sættes op, så det genererer en afhentningsordre ved en bestemt tankstand,” fortæller Claus Hauge. ”Vi forventer at få langt større udnyttelse af vores biler og regner endda med at kunne spare en af vores 15 biler ”.

Hos IoT Denmark glæder vi os over det nye samarbejde med AVISTA OIL, som er landets førende indenfor sin branche.

Bjarne Nielsen udtaler: ”Vi er naturligvis glade for vores nye samarbejde med AVISTA OIL. Vi har længe haft en rigtig god dialog, og alle vores tests har vist supergode resultater. Denne type løsning viser virkelig det store potentiale ved Sigfox IoT, og vi er glade og stolte over at kunne hjælpe AVISTA OIL med at effektivere deres hverdag og samtidig medvirke til at mindske belastningen af vores miljø”.

I øjeblikket foretager AVISTA OIL Danmark cirka 15.000 årlige afhentninger af spildolie hos autoværksteder, genbrugsstationer, erhvervsvirksomheder, havne med mere.

Find Leverandører af Sensorer her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger