Silhorko – Vandbehandling til moderne mejeriteknologi

Det ukrainske mejeri BIAGR har for nylig installeret en komplet og nøglefærdig vandforsyningsløsning leveret af Silhorko-Eurowater. Projektet omfattede design, levering af udstyr, installation og idriftsættelse.

For at understøtte introduktionen af nye mejeriprodukter på markedet besluttede BIAGR-mejeriet, at en komplet rekonstruktion og implementering af ny mejeriteknologi – inklusive vandforsyningsanlægget – var et nødvendigt skridt. Pålidelighed, energieffektivitet og bæredygtighed var afgørende faktorer, så det var kun naturligt at vælge Silhorko-Eurowater som leverandør. Firmaets løsninger er i succesfuld drift på mejerier over hele verden og har referencer i Ukraine som PepsiCo (Vimm-Bill-Dann), Danone og RUD.

Hovedopgaven var at levere en komplet løsning: Fra oppumpning af råvand fra seks brønde med efterfølgende behandling af vandet for at opfylde de forskellige applikationers behov for nogle specifikke vandkvaliteter og til distribution til hvert forbrugspunkt med passende flow og tryk.

Gennemførelse af vandbehandlingsløsning
Dimensionering var nødvendig for at lave et 3D-design af det komplette vandforsyningsanlæg, inklusive beregninger af alle hydrauliske og teknologiske parametre.

Alle brønde var udstyret med Grundfos SP-pumper, der drives af CUE-frekvensomformere. Disse avancerede pumper eliminerer behovet for midlertidig lagring i beholdere og reducerer derved i høj grad mikrobiologiske risici forårsaget af stillestående vand.

Da jern- og manganindholdet i råvandet er over drikkevandsgrænserne, blev der installeret to trykfiltre (type TFB 35) med iltningssystem til styring af korrekt oxidation. Efter trykfiltrene blev to membranfiltreringssystemer (type RO C3-21) installeret, der producerer i alt 50 m3 demineraliseret vand i timen.

Det behandlede vand opsamles i store lagertanke:

Filtreret vand til drikke- og husholdningsformål.
Demineraliseret vand til en lang række processer som CIP (Clean-in-place), skylning og afkøling for at producere smør, hytteost, pulvermælk, valle og forarbejdet ost.

Spædevand til dampkedlen produceres ved at fjerne resthårdheden fra det demineraliserede vand ved hjælp af ionbytningsteknologi, der hindrer dannelse af kedelsten og korrosion og sikrer god dampkvalitet.

Alt vand fordeles via Grundfos-pumper af typen CRNE. UV-desinfektionssystemer (type Wedeco BXe) med en samlet kapacitet på 300 m3/h fungerer som mikrobiologiske barrierer, herunder en recirkulationsfunktion til eliminering af risici forbundet med stillestående vand.

Vandbehandlingsanlægget har kørt i mere end et halvt år. Det udviser meget lavere driftsomkostninger og højere effektivitet af de teknologiske processer end det gamle system. En af de mest betydningsfulde fordele er den højest mulige kvalitet af mejeriprodukterne!

LÆS også: Silhorko – Optimeret fjernvarmevand hos Brørup Fjernvarmeværk
SILHORKO-EUROWATER A/S's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger