Rockfons akustikprodukter er nu Cradle to Cradle certificerede

Danske Rockfon ser i høj grad den cirkulære økonomi sammen med ansvarlige produktionsmetoder som fremtidens løsning for leverandører af materialer til byggebranchen. Det seneste skridt på bæredygtighedsrejsen er en Cradle to Cradle-certificering af 90% af virksomhedens akustikprodukter.

I Danmark står byggebranchen for omkring en tredjedel af den samlede affaldsmængde ifølge tal fra Dansk Affaldsforening. Det er derfor vigtigere end nogensinde at genanvende producerede varer og at sikre sig, at affald og indsamlede materialer kan returneres og genbruges til nye materialer.

Rockfon stræber konstant efter at reducere emissioner i hele produktions- og forsyningskæden, og da de akustiske loftplader er fremstillet af stenuld fra basalt i naturen, er de cirkulære og fuldt genanvendelige. Det seneste skridt på bæredygtighedsrejsen er en Cradle to Cradle-certificering på bronze og sølv niveau for 90% af de akustikprodukter, der produceres i Europa.

Stenuld er det bæredygtige valg fra vugge til vugge

For at opnå en Cradle to Cradle certificering skal det godtgøres, at produktet lever op til en lang række bæredygtighedskrav inden for fem kategorier: Materialesundhed, materialegenanvendelse, vedvarende energi, forvaltning af vandressourcer og social retfærdighed. Produktet tildeles så en certificering på et af fem niveauer fra Basic til Platin. Man forpligter sig desuden til løbende at forbedre både produkt og processer frem mod platin.

– For at opnå certificeringen samarbejdede vi tæt med vores forsyningskædepartnere om kritiske aspekter af vores produkter og operationer, udtaler Magdalini Psarra, bæredygtighedschef hos Rockfon og fortsætter:

– Vi forbedrer hele tiden vores CO2 fodaftryk og bæredygtighed er på vores agenda hver dag. Vores engagement i bæredygtighed kan nu også dokumenteres ved vores certificering i Cradle to Cradle Certified Products. Dette vil gøre det langt enklere for vores kunder at dokumentere miljøpåvirkningen af vores produkter og dermed for arkitekter, bygherrer og entreprenører at træffe det mest bæredygtige valg af akustikløsninger.

Sølvniveauet er det højeste, der indtil videre er opnået indenfor akustiklofter, og Rockfon opnåede endda guldniveau indenfor kategorien materialegenanvendelse, hvilket sætter en streg under virksomhedens forpligtelse til den cirkulære model.

Se Leverandører af Akustikløsninger her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *