Danfoss og Energinet fremskynder den grønne agenda sikkert og omkostningseffektivt

Kan man få elektrolyseanlæg til at levere balanceringsydelser til el-nettet? Vi vidste det ikke – men det ved vi nu.

Ja, det kan man – og det er både god forretning og en vigtig brik i den grønne omstilling.

Forhindringer blev fjernet, mens tanker og ideer blev vendt og drejet, da 5 eksperter fra Energinet og 6 eksperter fra forskellige afdelinger i Danfoss gik sammen om at undersøge, hvordan man udvikler et elektrolyseanlæg, der udover at producere brint, også sikrer, at den offentlige forsyning kan balancere nettet. Balancering bliver i stigende grad et vigtigt emne at diskutere, da mere og mere energi først produceres, når solen skinner og vinden blæser.

”Vi havde en fornemmelse af, at vi havde fat i noget. Nu ved vi nøjagtigt hvad der skal til. Vi har også undgået mange af de blindgyder som du uundgåeligt ender i, når du er i uudforsket territorium. Ved at kombinere vores ekspertise har vi været i stand til at spole frem til det sande potentiale og hvordan vi kommer videre ”, siger Kristina Hansen Hadberg, Energinet og Helge Vandel Jensen fra Danfoss Drives mere eller mindre samtidigt. Ugen har uden tvivl været til stor gavn for begge parter.

Afdækning af stort potentiale for balancingsfunktionaliteter

”Uden denne workshop ville den her viden om balanceringskrav ellers have været meget vanskelig at afdække. Denne dybdegående forståelse af, hvad det er, der kræves af os for at understøtte nettet, betyder, at vi nu er meget længere i processen. Dette var en ægte sprint!” siger Helge Vandel Jensen fra Danfoss Drives. ”Vi har faktisk afdækket et hidtil temmelig stort ukendt potentiale for balancingsfunktionaliteter”.

Fremtidige elektrolysatorer, der fremskynder den grønne agenda sikkert og omkostningseffektivt

”Sammen har vi i denne uge afdækket en vigtig brik til at afbalancere vores fremtidige el-net, der kun kører på grøn energi. For Energinet er dette meget værdifuldt, da dette vil fremskynde den grønne omstilling på en sikker og omkostningseffektiv måde for samfundet. Desuden har vi fået enorm viden om, hvad vi rent faktisk kan forvente af balanceringsydelser fra fremtidige elektrolyseanlæg ” Siger Kristina Hansen Hadberg, Energinet.

Hvad er elektrolyse, og hvordan passer det ind? 

Grønne elektrolyseanlæg bruger vedvarende energikilder til at spalte vand (H2O) i H2 og O2. Brinten komprimeres og kan bruges direkte som brændstof til tung transport og industri eller omdannes til kemikalier og E-brændstoffer som ammoniak, methanol eller E-jetbrændstoffer. Dermed fungerer det som et “lager” for overskydende vedvarende energi og bidrager også til den grønne omstilling ved at sætte os i stand til at konvertere nogle af de industrier, der ikke er mulige til at elektrificere direkte.

Elektrolyseprocessen kræver store mængder jævnstrømsenergi. Til det bruger vi frekvensomformere. De tager vekselstrøm fra nettet og konverterer det til det nødvendige spændings- og strømniveau.

Spørgsmålet er så: kan vi sætte elektrolyseanlægget i stand til at understøtte nettet og ikke kun forbrug?

Svaret er ja. Frekvensomformerne har potentiale til at levere netbalanceringstjenester ved at justere strømmen op og ned efter behov og også med den nødvendige reaktionshastighed. Dette åbner for et kæmpe potentiale, da disse balanceringstjenester er meget vigtige for nettets stabilitet. Så elektrolyseanlæggene har nu mulighed for at blive en dobbeltbrik i omstillingspuslespillet. Accelerering af omstillingen til vedvarende energi ved at levere den krævede støtte til nettets stabilitet, er nu mulig, samtidig med at vi gør det muligt at gøre processer grønne, der tidligere blev betragtet uden for rækkevidde, såsom jetbrændstoffer.

Find firmaer der tilbyder Energi løsninger her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger