Hans Følsgaard – Styrket motorydelse med nye, avancerede drev
Hans Følsgaard A/S’ leverandør af stærke robot- og automationsløsninger, Mitsubishi Electric, sender nu den nyeste MELSERVO MR-J5 serie af TSN-kompatible servodrev på markedet. Serien imødekommer krav om øget præcision og ydelse i multiakse-synkroniserede systemer
Et meget vigtigt nyt buzzword inden for industrien er ”TSN” – eller i sin fulde længde time-sensitive network. TSN har til formål at sikre synkronisering på tværs af samtlige konnekterede produkter i et (industrielt) netværk. Det tidsfølsomme i begrebet skyldes, at der i mange moderne proces- og automationsanlæg, hvor flere motorer, drev, conveyors og robotter skal udføre samtidige opgaver, ikke må opstå sammenstød med skader på maskineri og de menneskelige operatører i særdeleshed.
Mitsubishi Electric, der leverer nogle af markedets bedste robot- og automationsløsninger via Hans Følsgaard A/S, har med deres nyeste serie af drev, MELSERVO MR-J5, skabt en række servodrev, der opfylder dagens strenge krav til præcision, dynamik og – netop – multiaksestyring i TSN-baserede netværk. Det er ikke mindst inden for brancher som fødevarer, life-science og trykte applikationer, at TSN vinder frem. Det medfører også en stigende intelligens i drevene, og MR-J5 serien er da også udstyret med en række sikkerhedsfunktioner som standard, ligesom embeddede forebyggende vedligeholdsfunktioner øger drevenes produktivitet og tilgængelighed.
Med det tilhørende MELSERVO J5 motion modul i serien, er brugeren i stand til at synkronisere op til 256 akser i et givent system med en frekvensrespons på 3,5kHz og kommunikations-cyklustider på kun 31,25µs. Med den høje ydelse medfører ikke mere arbejde eller komplekst set-up af systemet. En integreret quick-tuning funktion genererer automatisk alle gain-værdier på kun 0,3 sekunder, hvorefter en tilsluttet maskine eller motor er klar til funktion.
En væsentlig årsag til den høje ydelse i multiakse-servosystemer ligger i integrationen af CC-Link IE TSN-teknologien, som giver transmissionshastigheder op til 1Gbps, hvorunder også sikkerhedskomponenter bliver integreret i netværket på samme måde som invertere, HMI’er og systemets I/O’er. Protokoller som EtherCAT og andre er også understøttet af de nye MELSERVO MR-J5 drev.
Bag de embeddede funktioner til forebyggende vedligehold finder man Mitsubishi Electric Maisart AI-teknologi. Med AI kan man bedre udføre beregninger af behovet for planlagt vedligeholdsarbejde, og servoerne kan selv detektere ældning af de mekaniske komponenter og give alarm i god tid, før vedligehold faktisk er påkrævet.
Fortrådningen af MELSERVO MR-J5 serien er desuden gjort enkel med ét fælles kabel for encoder, forsyning og elektromagnetisk bremse. Alt tilsluttes med en latchende one-touch konnektor, der fjerner behovet for skrueforbindelser. En indbygget 26-bit absolut encoder giver 67 millioner pulser pr. omdrejning og dermed en yderst præcis positionsstyring i selv krævende applikationer. Der er ikke behov for et internt batteri i servoen, hvilket bidrager yderligere til at holde vedligeholdsomkostningerne nede.






