Vil du være spydfører for grøn omstilling? Bliv maskinmester

Annonce: Aarhus Maskinmesterskole

Du vil måske gerne videreuddanne dig og blive Maskinmester, hvis du er erhvervsuddannet inden for et håndværk, men ikke er tilfreds med blot at være manden på gulvet. Du ønsker måske at stå med ansvar for tekniske anlæg, være med til at udvikle fremtidens energisystemer eller stå for projektering? Du lærer det hele – og meget mere – når du bliver optaget på en maskinmesteruddannelse, fx i Aarhus.

Hvor længe varer uddannelsen?

Folk med vidt forskellige baggrunde søger maskinmester optagelse, og hvad, de har af faglig bagage, får betydning for, hvor lang studietiden bliver. Bliv maskinmester, også hvis du måske kun har gymnasial baggrund. Har du kun en studentereksamen, så varer uddannelsen i alt 4,5 år, hvor det første 1,5 år (svarende til tre semestre) går med et værkstedsforløb, hvor du får basale håndværkerfærdigheder.

Hvad hvis du har en erhvervsuddannelse?

Har du en erhvervsuddannelse, men ingen gymnasial baggrund, kan du tage uddannelsen på lidt kortere tid. For i stedet for 1,5 års værkstedsforløb skal du blot gennem et adgangskursus på seks måneder, hvorefter du kan tage fat på uddannelsens sidste seks semestre (fra 4. til 9.), der er det teoretiske forløb på maskinmesteruddannelsen. Som faglært håndværker tager uddannelsen altså lidt kortere tid.

Har du en relevant erhvervsuddannelse og gymnasial uddannelse, starter du direkte på 4. semester.

Stift først bekendtskab med drift, senere med projektering

Meget af tiden på uddannelsen går med gruppearbejde, så du lærer at løse problemer i samarbejde med andre, hvilket du sandsynligvis også vil skulle på din fremtidige arbejdsplads. På semestrene stifter du bekendtskab først med drift, senere med projektering af anlæg. I takt med at uddannelsen skrider frem, går du fra at holde tekniske anlæg som fx motorer ved lige til at kunne planlægge dem.

Praktisk orienteret uddannelse med virksomhedspraktik

Det er en praktisk orienteret uddannelse, netop fordi det er en teknisk uddannelse. Ved siden af de projekter med virkelighedsnære cases, du kommer til stå med på skolen, vil du på 9. semester skulle i virksomhedspraktik, hvor du får mulighed for at prøve dig af i praksis som maskinmester. Det er også på dette semester, at du skriver dit afsluttende bachelorprojekt og herefter bliver færdiguddannet.

Skil dig ud fra andre maskinmestre ved specialisering

Semestret før det, altså 8. semester, vælger du en specialisering, så du skiller dig ud fra andre folk, der også har læst til maskinmester. I Aarhus kunne en specialisering fx være et maritimt valgfag, der ruster dig til en international karriere til søs. En anden specialisering er i energisystemer, hvor du lærer om teknologier inden for vedvarende energi, så du kan være spydfører for grøn omstilling.

Få en eftertragtet karriere som maskinmester

Drømmer du om at være med til at udvikle fremtidens tekniske anlæg? Eller måske drømmer du blot om at få færdigheder, der er efterspurgte såvel nationalt som internationalt? Så bør du overveje at blive maskinmester. Som uddannet maskinmester kan du varetage alt inden for både planlægning og drift, og havde du ikke håndværkerfærdigheder i forvejen, så får du dem på værkstedsforløbet.

LÆS også: Den verdensomspændende transport- og logistikvirksomhed DSV vælger SSI Carrier
Vil du være spydfører for grøn omstilling? Bliv maskinmester's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger