Hans Følsgaard – UL-certificerede kabler

Hans Følsgaard A/S leverer konfigurerede og kundespecifikke kabler i stort set alle slags udformninger, typer – også i små styktal og til hasteordrer. Og så er kablerne UL-godkendte, hvilket letter eksporten betydeligt

Inden for en lang række brancher er der behov for kabler i specifikke længder og konfigurationer til et utal af formål. Ikke mindst maskinindustrien har brug for kabler, der er nøjagtigt tilpasset en given applikation. Er kablerne for lange, kan de være upraktiske eller give/modtage for megen elektromagnetisk støj. Det er i mange tilfælde en bedre løsning at få kabler, der er udformet præcis til formålet i de længder – og med de termineringer – som formålet kræver.

Hans Følsgaard A/S kan levere stort set alle de kabler og kabelkonfigurationer med den konnektering, enhver industri har brug for. Det har de fordele, at længderne kan være eksakt tilpasset brugen, at der er mulighed for indskudte delinger af kablet (han/hun-samling) og, at de kundespecifikke løsninger ofte er mere støjsvage og robuste end mange mærkevareprodukter. Og så er løsningerne ofte billigere.

Mere nyt fra Hans Følsgaard

En yderligere fordel ved konfektionerede kabler fra Hans Følsgaard er, at de er UL-certificeret. Ikke alene understreger det kvaliteten af kabler og termineringer, men det letter også eksporten for eksempelvis maskinproducenter, som vil ind på markeder, hvor en UL-certificering er afgørende. Med UL-certificerede kabler opnår man en klar genvej til de markeder.

Følsgaard tilbyder alle slags kabler, fleksible, højfleksible (op til 20 millioner bøjninger), støjdæmpede, signal- og styring- samt forsyningskabler. Der er også mulighed for hybride typer, hvor kablerne integrerer eksempel signal og kraft i samme kabler – og endda pneumatik. Der er også kemisk bestandige maskinkabler samt mulighed for terminering med alle typer af kendte konnektorformater. Følsgaard behøver bare et partnummer – og kundens ønsker – så er kablet på plads. Der er ikke krav om minimumsordrer, men store styktal kan også fremstilles billigere end hyldevarer fra andre producenter. Og skal det gå hurtigt, så har Følsgaard konfektioneret kundespecifikke kabler klar på en weekend.

Som en selvfølge testes alle kabler 100 procent før udskibning.

Hør mere om Hans Følsgaards store udbud af kundespecifikke kabelløsninger på HI Tech & Industri på stand G-5640.

LÆS også: Hans Følsgaard – Styrket motorydelse med nye, avancerede drev
Hans Følsgaard A/S's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *