Teknologisk Institut – Indeklima i skoler skal øverst på agendaen – ny branchevejledning viser vejen
Et sundt indeklima er alfa og omega for at opfylde skolernes fornemmeste funktion – at give skolebørn de bedste betingelser for indlæring. Ny branchevejledning er et konkret værktøj til et sundt indeklima i skolerne, og kan bruges både til nybyggeri og renovering.
Landets kommuner er i fuld gang med budgetlægningen, og her bør indeklima i skolerne være en prioritet. Opråbet til kommunerne kommer fra partnerne bag en netop lanceret branchevejledning om indeklima i skoler. Branchevejledningen er et konkret værktøj, som både forvaltning og rådgiver kan anvende til at planlægge en renovering eller et nybyggeri af skoler – med fokus på indeklima.
– Det er videnskabeligt bevist, at der er en sammenhæng mellem indeklimaet i skolerne og elevernes læring. Et dårligt indeklima påvirker elevernes præstation og mulighed for at lære nyt med op til 10 % – det vil sige et helt år i folkeskolen. Med den nye Branchevejledning for indeklima i skoler har kommunerne fået et værktøj til at sætte indeklimaet på skolerne på dagsordenen. Branchevejledningen giver bl.a. konkret viden om, hvordan præstationen påvirkes og sammenhængen mellem energi og indeklima. Viden, der er afgørende for politikkerne, når midlerne skal bevilliges, siger Martha Katrine Sørensen fra Teknologisk Institut, som har været projektleder på projektet støttet af foreningen Realdania.
Indeklima-kabalen skal gå op
Et godt indeklima på skoler afhænger af en længere række indeklimaparametre såsom god elektrisk belysning, godt dagslys, et solidt akustisk miljø, solafskærmning, ventilation og eventuelt køling til at opretholde det termiske indeklima. Klasselokaler er ekstremt belastede enheder med et stort personantal på få kvadratmeter. Derfor kan det være en udfordrende kabale at få til at gå op, hvis ikke man holder et eksplicit fokus på, hvordan de bygningsfysiske rammer påvirker indeklimaet og dermed elevernes sundhed og velvære.
Branchevejledningen fungerer som et konkret værktøj med anbefalede kravsspecifikationer og en vejledning til, hvordan de enkelte indeklimaparametre evalueres.
– Selvom to skoler sjældent er ens, så har klasselokaler mange ligheder på tværs af skoler. Derfor kan det gode eksempel fra én skole i høj grad overføres til andre, siger Steffen Maagaard, koncernkompetencechef i MOE, som har været med til at udarbejde vejledningen. Han håber, at branchevejledningen kan være med til at give et bedre overblik over hvilke elementer, som skal forankres i byggeriet, så flere lykkes med at få den endelige indeklima-kabale til at gå op.
– Både ved nybyg og renovering af skoler står vi ofte over for både at skulle sikre et godt indeklima for eleverne og samtidig opnå et lavt energiforbrug. Men i stedet for at opfinde den dybe tallerken hver gang, har vi i projektet lavet en detaljeret analyse af sammenhængen mellem en række afgørende parametre. Aktørerne i branchen har dermed et værktøj, der giver viden om, hvilke konsekvenser konkrete designtiltag har for projektet og indeklimaet, siger Steffen Maagaard.
Energiforbrug versus indeklima
Netop energiforbruget er en af de udfordringer, som ofte ses i skolerne i forhold til indeklimaet.
Tilgangen for holdet bag branchevejledningen er, at et godt og sundt indeklima er en vigtig forudsætning for et godt og effektivt undervisningsmiljø. Det gode indeklima skal naturligvis designes med et så lavt energiforbrug som muligt, men det er også vigtigt at finde den gode balance og ikke nedprioritere indeklimaet til fordel for det lave energiforbrug.
– Vi har en oplevelse af, at der i mange tilfælde arbejdes med urealistiske forudsætninger, når indeklimaet dimensioneres – fx lave personbelastninger eller helt urimelige omfang af udluftning. Forudsætningerne opstilles ud fra et ønske om at minimere behovet for anlæg til klimastyring og tilhørende energiforbrug, forklarer Peter Noyé ekspertisechef i NIRAS.
– Men vores erfaring, som understøttes af de detaljerede analyser, der ligger til grund for vejledningen, er, at opretholdelse af et fornuftigt termisk indeklima over året i moderne skoler i virkeligheden ofte vil indbefatte nedkøling af luften. Desværre har mange kommuner den opfattelse, at køling er miljømæssigt uforsvarligt, men hvis det gode indeklima skal opretholdes, er det ofte køling, der fremstår som den mest energieffektive måde at løse det på, fortsætter Peter Noyé.
En hjælpende hånd til det sunde indeklima
Det er foreningen Realdania, som har støttet udarbejdelsen af Branchevejledningen. Siden 2016 har Realdania sat fokus på det trængte område, med kampagnen Skolernes indeklima.
Anne Iversen, projektleder i Realdania, ser frem til, at branchevejledningen kan fungere som en drejebog, når en skole eller en kommune ønsker at forbedre indeklimaet.
– Det er min forhåbning, at kommunerne vil tage den nye branchevejledning til sig og anvende den i forbindelse med fx en renovering, hvor det er oplagt at bruge den som en del af udbudsmaterialet. Det er nemlig ikke ny viden, at indeklimaet har en afgørende betydning for elevernes trivsel og ikke mindst mulighed for læring. Med “Branchevejledningen for indeklima i skoler” i hånden er både bygherrer og rådgivere i tæt samarbejde godt rustet til at designe fremtidens skoler med et godt indeklima, siger Anne Iversen.
