Siemens – Sæt LOGO! i tavlen og læg data i clouden

Det nye Siemens LOGO! logik-modul kan sende og lagre data i clouden, når datamængderne bliver for store til SD-kortet. Det giver dig remote adgang til dine data, når du har brug for dem.

LOGO! fra Siemens kan klare det, der tidligere var forbeholdt større styringer eller pc’er. Det lille, smarte logik-modul er med version 8.3 endnu en gang unik i sin klasse.

Cloud-forbindelse giver nye muligheder

Det har altid været populært at bruge LOGO! til fx vanding af landbrugsjord. Med den nye version kan du knytte placering, klokkeslæt og fugtighedsmåling til vejrdata, så vandingen sker på basis af det aktuelle vejr – via clouden.

Også vareflow til og påfyldning af salgsautomater til drikkevarer eller søde sager kan styres automatisk, ligesom LOGO! kan bruges til at dokumentere opladning af el-biler og registrere brugstider for maskiner, der bruges af flere, med henblik på efterfølgende afregning og overblik.

LOGO! kan også fortsat overvåge kølediske i fx supermarkeder. Som noget nyt betyder cloud-forbindelsen imidlertid, at der er ubegrænset hukommelse, og at data ikke længere udelukkende skal lagres på SD-kortet. Det giver nye muligheder for at holde øje med temperaturværdierne og alarmere personalet, hvis der er problemer.

LOGO! er nem at montere og enkel at programmere

Logik-modulet LOGO! kan bruges i både husinstallationer og industrielle installationer. Det har en række indbyggede I/O’er og kan udvides med yderligere moduler. Det er altid født med en Ethernet-port, der også kan benyttes til kommunikation med andre systemer. Alle SIMATIC HMI-paneler kan bruges til visualisering af statusfunktioner. Selve opsætningen af enheden sker enten via det indbyggede display eller via LOGO! Soft Comfort 8.3.

Mere nye fra Siemens

Både hardware og software er opdateret i LOGO! 8.3. Den fylder ikke meget i tavlen og kan monteres direkte i en UV-ramme. Logik-modulet har funktioner som fx afbryder, alarmer, tidsstyring, diverse målinger og data-logging. Programmeringen af LOGO! til clouden konfigureres med softwaren LOGO! Soft Comfort version 8.3, som også kan bruges til foregående versioner af LOGO!

Fleksibelt modulsystem med gratis web-editor

Siemens LOGO! 8.3 fås i forskellige basismoduler med eller uden display, og kan anvendes meget fleksibelt på grund af modulernes ukomplicerede projektering og evne til at blive udvidet til større automatiseringsløsninger. Cloud-kommunikationen er integreret i alle nye basismoduler, som er kompatible med de aktuelle udvidelsesmoduler.

Med den nye LOGO! 8.3 software er der yderligere kommet et værktøj til at lave egne websider til brugere, som vil arbejde med cloud-computing-løsninger – og få dine data vist grafisk. LOGO! web-editoren kan stadig downloades gratis, og den reviderede version giver mulighed for at oprette egne hjemmesider, som også gemmes i clouden. Med den integrerede webserver-funktionalitet kan du også styre opgaver som fx et sol-panel, et transportanlæg eller et lille ventilationsanlæg – og udløse en alarm, hvis der er behov for det.

Alle LOGO! hardware komponenter vil fremover være version 8.3 og have den nyeste firmware version 8.3 installeret. Bestående LOGO! enheder kan ikke opdateres til denne hardware stand. Den nye hardware benytter de samme udvidelsesmoduler som forgængeren.

LÆS også: Siemens – SIMOGEAR – eksplosionssikre motorgear
Siemens A/S's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.