Jönsson underskriver fase to på bevaringsværdig skole i Roskilde

Gråbrødre Skole i Roskilde bymidte skal transformeres til moderne boliger. Jönsson har nu underskrevet totalentreprisens fase to: ombygning af skolebygning til 34 lejeboliger.

Den bevaringsværdige Gråbrødre Skole fra 1930 i Roskilde Bymidte skal transformeres til i alt 46 lejeboliger på mellem 60 og 110 kvadratmeter. Opgaven ligger hos Jönsson Entreprise, der er en af hovedstadens førende entreprenører indenfor boligbyggeri.

Efter en veloverstået fase 1 igangsættes nu totalentreprisens fase to. Fase 1 omfattede totalrådgivning frem til og med udbudsprojekt, etablering af byggeplads, nedrivning/stribning af lette bygningsdele og installationer i den eksisterende bygning, fjernelse af beplantning på terræn samt nedrivning af toiletbygning, parkeringsoverdækning og bunkers på terræn.

Totalentreprisens anden fase, der nu er skudt igang, omfatter ombygning af eksisterende skolebygning “Gråbrødre Skole” med et samlet bygningsareal på 4.125 minklusive kælder samt opførelse af en ny bygning med et samlet bygningsareal på 1.450 m2 inklusive kælder.
Den eksisterende bygning ombygges til 34 boliger, mens der etableres 13 boliger i den nye bygning.

Find Leverandører af Byggematerialer her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger