NKT Fasteners bud på den bedste overflade til det nordiske klima

Inden for kategorien fastgørelse findes mange forskellige typer af overfladebehandlinger. De forskellige overfladers formål er at beskytte fastgørelsen imod korrosion, så de blandt andet egner sig til udendørs brug, til brug i trykimprægneret træ og andre lignende applikationer uden at blive nedbrudt. Fælles for næsten alle typer af overfladebehandlinger er, at det oftest er et prisbilligere alternativ til fastgørelse i rustfri stål. Pris, kvalitet og holdbarhed på overfladebehandling hænger dog ofte sammen, og blandt andet derfor har NKT Fasteners specialiseret sig i overfladebehandling via inhouse produktion.

Helt ny godkendelse

NKT Fasteners har efterhånden længe promoveret, at den tredje generation af Climate®-overfladen var den første overfladebehandling til træskruer, som deklarerede en holdbarhed på 2.000 timer i salttågetest*. Men som noget nyt har NKT Fasteners fået foretaget en tredjeparts godkendelse af Climate® G3-overfladen. Overfladens super stærke vedhæftning gør, at Climate® G3 kan bryste sig at holde 2.000 timer i salttågetest, selv efter skruen har været monteret. Det viser en rapport fra det akkrediterede testinstitut IGOS, Institut für Galvano- und Oberflächentechnik Solingen.

“Overfladens unikke opbygning, som fremstilles via elektrogalvaniske processer, gør, at vi opnår rigtig fine tolerancer på skruerne og samtidig en superstærk vedhæftning i modsætning til andre typer overflader, som fremstilles mekanisk eller via malingprocesser”, nævner produktchef hos NKT Fasteners, Anders Nissen.

Når skruerne monteres, påvirkes de af et kraftigt mekanisk slid, der fjerner en stor del af overfladen, hvis den ikke har tilstrækkelig vedhæftning. Selv samme test foretaget af IGOS viser, at en overflade med dårlig vedhæftning har en reduceret holdbarhed på op til 40 % i salttågetest i forhold til, hvis den ikke har været monteret.

Udviklet og produceret i Danmark

For NKT Fasteners er det ikke kun resultatet af overfladebehandlingen, som har betydning for virksomheden. Selve udviklingen og produktionen af Climate® G3-overfladebehandlingen finder sted i Middelfart. Og det er noget, NKT Fasteners er stolte af.

“Vi er glade for at have så godt et hold bag NKT Fasteners og SPUN+ Climate® G3 til, at vi i Danmark selv kan udvikle og producere overfladebehandlingen. Så ved vi hundrede procent, at kvaliteten er i top”, nævner Anders Nissen som afslutning.

* Sådan foregår en salttågetest
Salttågetesten er en af de mest benyttede standardiserede testmetoder til at teste overfladers modstandsdygtighed overfor korrosion. I testen udsættes overfladen for en varm “tåge” med saltvandsopløsning, som kan minde lidt om havluft. Altså en luft som har en meget korroderende effekt på metal. Komponenterne undergår testen, indtil de begynder at korrodere, og det er altså her, at SPUN+ Climate® G3-skruen fra NKT Fasteners kan holde til over 2000 timer, selv efter den har været monteret.

Se Leverandører af Skruer her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *