LEMU – Masser af løsninger på bakterieudfordringer i installationer
Din viden og indsigt som installatør kan skabe værdiskabende sikkerhed for sundt vand i installationerne hos dine kunder. Vores VIDEN OM VAND-koncept hjælper dig på vej.
Der er ingen grund til, at bygningsejere og driftsansvarlige skal leve med risikoen for bakterievækst i installationerne på grund af stillestående vand. I dag er vidensniveauet og de tekniske løsningsmuligheder så udviklede, at risikoen kan nedbringes til et meget lavt niveau eller elimineres helt.
Præsenter løsninger for din kunde
Anders Christensen, projektchef for Lemvigh-Müllers videnskoncept VIDEN OM VAND, opfordrer VVS-installatørerne til at tage udgangspunkt i deres faglighed og præsentere og argumentere for løsninger på bakterieproblemer i dialog med kunden.
”Det er bygningsejeren eller den driftsansvarlige, som skal stå på mål for, at vandet i installationerne er sundt og bakteriefrit, men det kræver et overblik og en teknisk indsigt, som kun installatøren har. Derfor har installatøren en meget vigtig og meningsfuld opgave i at være med til at sikre rent drikkevand i installationerne. De løsninger, installatøren kan tilbyde, skaber meget stor værdi,” siger Anders Christensen.
Få hjælp med VIDEN OM VAND
For at hjælpe installatørerne med at løfte den opgave, har Lemvigh-Müller skabt videnskonceptet VIDEN OM VAND. Her kan installatører hente inspiration og viden til løsning af bakterieudfordringer i deres kunders vandinstallationer. VIDEN OM VAND er et samarbejde mellem Lemvigh-Müller og en række førende producenter af VVS-komponenter og -systemer.
Løsningerne kan række fra udskiftning af enkeltarmaturer til selvskyllende typer i områder af bygningen, hvor der er konstateret bakterieproblemer, til en fuldstændig optimering af installationernes i forhold til vandmængde, flow og temperatur.
Screening giver overblik
Det afgørende er ifølge Anders Christensen, at løsningen baseres på en screening af installationen.
”Kun med en omhyggelig screening, som både kortlægger den eksisterende installation og brugsmønstre i bygningen, kan man sikre en korrekt og velfungerende løsning. Screeningen er en helt afgørende forudsætning for at vælge de præcist rigtige komponenter og løsninger, for enhver bygning og dens anvendelse er unik,” siger han.
Installatører, som tilslutter sig VIDEN OM VAND-konceptet, kan få adgang til bygningsscreeninger i samarbejde med Lemvigh-Müller og specialister fra de producenter, der deltager i VIDEN OM VAND






