BWM (Bremer Werk für Montagesysteme) vælger Scape Technologies til tysk ordre.

Scape Technologies, der leverer standardiserede bin-picking løsninger, har modtaget en ordre fra det tyske selskab BWM (Bremer Werk für Montagesysteme), om levering af en SCAPE Bin-Picker og line feeder løsning til en tysk kunde med global markedsposition.

Bremen selskabet – BWM – der har mere end 40 års erfaring i udvikling, integration og service af fleksible modulære automationssystemer, montagesystemer og special-maskiner til forskellige industrier, – har valgt Scapes fleksible og robuste Bin-Picker løsning til en tysk kunde med global markedsposition. Kunden producerer filter- og filtreringsløsninger til forskellige sektorer og kundesegmenter verden over.

”Det er den første SCAPE Bin-Picker ordre hos BWM og det bekræfter vores styrkeposition indenfor robot-automatiseret materialehåndtering, som afhjælper gentagne, nedslidende arbejdsfunktioner – også udenfor bilindustrien”, – udtaler Frank Nüsken, General Manager, Scape Tyskland.  

Den komplette SCAPE Bin-Picker og line feeder løsningen anvendes i forbindelse med plukning af vilkårligt orienterede delkomponenter i kasser, der præcisionsafleveres med en gennemsnitlig cyklustid på 10 sekunder i en fuldautomatiseret forarbejdningsmaskine.

SCAPE Bin-Picker teknologien anvendes blandt andet til montage af halvfabrikata, emnelevering til maskiner, som f.eks CNC maskiner, kvalitetskontrol og pakning. Løsningen bygger blandt andet på en algoritme, som gør det muligt for en robot med kamera at omsætte billeddata tilstrækkeligt hurtigt til, at robotten kan arbejde hurtigt og sikkert med håndteringen af emnerne. Denne teknologi kan danne grundlag for produktivitetsoptimering og sikre, at produktionsløsninger kan forblive konkurrencedygtige. Aftalen med BWM er indgået i oktober måned 2021 og ændrer ikke ved Scapes allerede udmeldte forventninger til indeværende regnskabsår.

LÆS også: Boost Automation GmbH etablerer nyt partnerskab med Scape Technologies
Scape Technologies A/S's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger