Torben dokumenterer byggeprojekter fra luften

Flere og flere entreprenører følger op på deres byggeprojekter hjemme bag skærmen. De kontakter folk som Torben Hjorth, der tænder sine timelapse-kameraer og sender sin drone op i luften. Det er godt for både projektets økonomi og klimaet, og Torbens virksomhed Stagbird oplever stor efterspørgsel fra byggebranchen.

Der er gang i byggeriet i Danmark for tiden. Det kan dårligt være gået nogens næse forbi. Byggeriet sætter gang i hjulene og stimulerer både samfundsøkonomien og beskæftigelsen og holder en masse underleverandører til ilden.

En af disse underleverandører er Stagbird. En lille virksomhed fra Odense, som specialiserer sig i video og droneoptagelser, og bag den står Torben Hjorth.

Gevinst for kunden og miljøet

Da jeg spørger Torben, hvad der har fået byggebranchens øjne mere op for droneoverflyvninger, svarer han prompte, at Corona bestemt har gjort sit til at skubbe til udviklingen. Pludselig er digitale fjernløsninger blevet det nye sort, og det smitter af på selv de store byggeprojekter:

Jeg har arbejdet med udenlandske bygherrer, som under Corona ikke bare kunne tage turen til Danmark i tide og utide for at følge med i byggeriet på samme måde som før. Og danske bygherrer følger trop og har været hurtige til at se værdien i droner og video, da deres interessenter kan sidde rundt omkring og følge med på en speciallavet hjemmeside, Stagbird har udviklet til formålet.” siger Torben og uddyber:

På denne hjemmeside kan de se videoer og overflyvningskort både i realtid og med løbende statusopdateringer. Det er nemt og effektivt for alle parter”.

Torben er heller ikke i tvivl om, at løsninger som hans er kommet for at blive i byggebranchen: ”Det er kort sagt bare virkelig smart. Det effektiviserer dokumentationen af byggeprocessen med store økonomiske gevinster. Og så er det unægteligt mere bæredygtigt at spare en masse mennesker for transport i tide og utide ved i stedet at vise dem detaljerede billeder, kort og video, hvor resultatet er mindst lige så godt som ved fysisk tilstedeværelse.”

Droner er det nye robotter indenfor byggeri og besigtigelse

Dengang Torben startede Stagbird, bestod arbejdet mest i at producere animationsfilm og video til bl.a. LEGO og FLSmidth. Men ved et tilfælde fik han en dag en kunde, som ønskede droneoptagelser, så Torben måtte selvfølgelig investere i sådan en og specialisere dig i droneflyvning. Siden da er det gået stærkt med at gøre denne del af forretningen til en kerneydelse.

Jeg får både henvendelser fra mindre håndværkere og boligejere til stort anlagte byggeprojekter, der gerne vil have droneoptagelser og kortlægning af både grund og byggeri” siger Torben.

Og det giver god mening, for det er både nemmere og billigere at bruge nogle timer på at overflyve området end at få folk ud at inspicere fysisk.

Efterfølgende kan kunden sidde hjemme i kontorstolen og se optagelserne på sin egen computer eller sende dem videre til interessenter. ”Det er her, løsningen virkelig giver værdi. Det er så nemt at gå til for kunden, uden at der bliver gået på kompromis med detaljegraden”, fremhæver Torben.

Dronen er nemlig ikke bare en lille flyvemaskine, man styrer fra jorden. Det er en højteknologisk robot, som Torben programmerer til at overflyve et bestemt område på byggepladsen løbende for på den måde at vise byggeprojektets udvikling. Både som flot præsentationsfilm og ved at lave et detaljeret kort i høj opløsning over arbejdsområdet.

Man kan læse og se video om hvordan Stagbird laver mapping på dette link

Hvorfor vælge den lille fisk?

Torben er ikke overrasket over, at Stagbird er blevet inviteret med ombord i både store og små byggeprojekter.

Noget af det, der har fået valget til at falde på Stagbird i større projekter med mange underleverandører er netop, at vi er en lille fisk”, siger Torben. I Stagbird får kunden altid fat i beslutningstageren – som er ham selv. Han kan derfor rykke hurtigt ud og eksekvere med det samme, når kunden har et akut behov.

Så pakker jeg dronen, stiger ind i bilen og kører afsted. Det giver en enorm tryghed for kunden og sikrer, at det er de rigtige droneoptagelser på de rigtige tidspunkter. Løsningen er altid skræddersyet 100% til kundens behov og udfordringer. Her tror jeg på, det er en fordel at være en lille og fleksibel leverandør”.

Se Leverandører af Droneinspektion her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.