Droneinspektion

Flere og flere entreprenører følger op på deres byggeprojekter hjemme bag skærmen. De kontakter folk som Torben Hjorth, der tænder sine timelapse-kameraer og sender sin drone op i luften. Det er godt for både projektets økonomi og klimaet, og Torbens virksomhed Stagbird oplever stor efterspørgsel fra byggebranchen.

Der er gang i byggeriet i Danmark for tiden. Det kan dårligt være gået nogens næse forbi. Byggeriet sætter gang i hjulene og stimulerer både samfundsøkonomien og beskæftigelsen og holder en masse underleverandører til ilden.

En af disse underleverandører er Stagbird. En lille virksomhed fra Odense, som specialiserer sig i video og droneoptagelser, og bag den står Torben Hjorth.

Gevinst for kunden og miljøet

Da jeg spørger Torben, hvad der har fået byggebranchens øjne mere op for droneoverflyvninger, svarer han prompte, at Corona bestemt har gjort sit til at skubbe til udviklingen. Pludselig er digitale fjernløsninger blevet det nye sort, og det smitter af på selv de store byggeprojekter:

”Jeg har arbejdet med udenlandske bygherrer, som under Corona ikke bare kunne tage turen til Danmark i tide og utide for at følge med i byggeriet på samme måde som før. Og danske bygherrer følger trop og har været hurtige til at se værdien i droner og video, da deres interessenter kan sidde rundt omkring og følge med på en speciallavet hjemmeside, Stagbird har udviklet til formålet.” siger Torben og uddyber:

”På denne hjemmeside kan de se videoer og overflyvningskort både i realtid og med løbende statusopdateringer. Det er nemt og effektivt for alle parter”.

Torben er heller ikke i tvivl om, at løsninger som hans er kommet for at blive i byggebranchen: ”Det er kort sagt bare virkelig smart. Det effektiviserer dokumentationen af byggeprocessen med store økonomiske gevinster. Og så er det unægteligt mere bæredygtigt at spare en masse mennesker for transport i tide og utide ved i stedet at vise dem detaljerede billeder, kort og video, hvor resultatet er mindst lige så godt som ved fysisk tilstedeværelse.”

Droner er det nye robotter indenfor byggeri og besigtigelse

Dengang Torben startede Stagbird, bestod arbejdet mest i at producere animationsfilm og video til bl.a. LEGO og FLSmidth. Men ved et tilfælde fik han en dag en kunde, som ønskede droneoptagelser, så Torben måtte selvfølgelig investere i sådan en og specialisere dig i droneflyvning. Siden da er det gået stærkt med at gøre denne del af forretningen til en kerneydelse.

”Jeg får både henvendelser fra mindre håndværkere og boligejere til stort anlagte byggeprojekter, der gerne vil have droneoptagelser og kortlægning af både grund og byggeri” siger Torben.

”Og det giver god mening, for det er både nemmere og billigere at bruge nogle timer på at overflyve området end at få folk ud at inspicere fysisk.”

Efterfølgende kan kunden sidde hjemme i kontorstolen og se optagelserne på sin egen computer eller sende dem videre til interessenter. ”Det er her, løsningen virkelig giver værdi. Det er så nemt at gå til for kunden, uden at der bliver gået på kompromis med detaljegraden”, fremhæver Torben.

Dronen er nemlig ikke bare en lille flyvemaskine, man styrer fra jorden. Det er en højteknologisk robot, som Torben programmerer til at overflyve et bestemt område på byggepladsen løbende for på den måde at vise byggeprojektets udvikling. Både som flot præsentationsfilm og ved at lave et detaljeret kort i høj opløsning over arbejdsområdet.

Man kan læse og se video om hvordan Stagbird laver mapping på dette link

Hvorfor vælge den lille fisk?

Torben er ikke overrasket over, at Stagbird er blevet inviteret med ombord i både store og små byggeprojekter.

”Noget af det, der har fået valget til at falde på Stagbird i større projekter med mange underleverandører er netop, at vi er en lille fisk”, siger Torben. I Stagbird får kunden altid fat i beslutningstageren – som er ham selv. Han kan derfor rykke hurtigt ud og eksekvere med det samme, når kunden har et akut behov.

”Så pakker jeg dronen, stiger ind i bilen og kører afsted. Det giver en enorm tryghed for kunden og sikrer, at det er de rigtige droneoptagelser på de rigtige tidspunkter. Løsningen er altid skræddersyet 100% til kundens behov og udfordringer. Her tror jeg på, det er en fordel at være en lille og fleksibel leverandør”.

Innovationsprojektet Quali Drone kan effektivisere og forbedre inspektion af store strukturer og samtidig reducere risiko ved arbejde i højden. Det kan mange industrier bruge.

Inspektion i højden eller svært tilgængelige områder har altid været en udfordring og et risikoelement for de inspektører, som har skullet udføre dem.

Det vil innovationsprojektet Quali Drone gøre noget ved.

I stedet for teknikere i bæreseler kravlende rundt på stilladser, i kurvelifte eller fra kraner vil man i Quali Drone udvikle en automatiseret droneinspektion, som via AI algoritme og digital tvilling løser opgaven.

“Vi arbejder med meget store konstruktioner og bruger uanede mængder af tid på at inspicere dem”, siger Peter Rindebæk, COO i Bladt Industries, som har præsenteret udfordringen som et innovationsprojekt i regi af Energy Cluster Denmark:

“Kan vi tilføre det effektivitet og kvalitet og samtidig fjerne et risikoelement, så er vi langt bedre stillet”, siger han.

‘En revolution’

I Quali Drone kombineres droneteknologi med en AI-algoritme til at sikre en enkel, effektiv og risikofri løsning.

“Hvis du vil måle på beton eller maling eller andet, så kan du ved hjælp af drone, data og de eksperter, der er tilknyttet, enkelt løse opgaven”, siger Jesper Smit, som står i spidsen for virksomheden Quali Drone, der er en direkte udløber af det store potentiale, der er ved projektet:

“Første skridt er inspektion af malerskader, som er svært nok – innovationshøjden stiger for alvor, når vi skal i gang med at lave opmåling med industriel præcision på baggrund af dronebilleder og AI. Lykkes vi med det, vil vi kunne styrke kvaliteten og hastighed af inspektioner og realisere en stor cost out”, siger Jesper Smit.

Projektet har potentiale til at forbedre sikkerheden ved at undgå arbejde i højden, og det er en stor gevinst:

“I takt med, at vi skal måle og inspicere mere, så kommer der også flere mennesker ind i processen. Kan man begrænse antallet af gange, hvor personer involveres i inspektionen, så vindes tid, og risikoelementet begrænses”, siger Jeppe Hebsgaard Laursen, CEO i Zebicon, som arbejder med industriel måleteknik i projektet.

Udover at reducere risikoelementet vil innovationsprojektet også spare industrien både tid og penge til inspektion.

“Perspektiverne i digitalisering i energisektoren er enorme”, siger Kim Kim Branner, Head of Section Structural Design & Testing, ved DTU Wind Energy:

“Vi er godt i gang med en revolution, hvor digitalisering spiller ind i flere og flere aspekter af industrien, og hvor det fysiske og det digitale smelter sammen”, siger han.

Potentialer i andre industrier

I det konkrete kan man med autonome droneflyvninger inspicere for overfladeskader og præcisionsopmåling af flanger på møllefundamenter, men potentialet i en automatiseret inspektion rækker langt ud over energisektoren.

“Mulighederne er mange, og det handler dybest set om at brainstorme på, hvad er det for udfordringer, vi ser i vores produktion i dag, og hvordan AI kan bidrage til at løse dem”, understreger Jens Skoustrup-Jacobsen, COO i Desupervised, som udvikler AI-algoritmer.

Der er stort potentiale til at anvende AI og droneinspektion i andre brancher, vurder Glenda Napier, CEO i Energy Cluster Denmark. Hun ser perspektiver også uden for energisektoren:

“Vi kan se, at der er potentiale til at realisere mange flere og større besparelsespotentialer; ikke kun ved Bladt Industries, men også i andre områder i energisektoren og udenfor energisektoren ved automatiserede processer og brug af droneteknologi”, siger hun.

En smuk junidag over vores byggeplads i Hedehusene.

Vesti Olsen har Totalentreprisen på den 41.000 m2 store Aarsleff byggeplads i Hedehusene.

Derfor skulle vores drone da også lige tage et blik på pladsen oppefra. Et flot view med masser af opgaver i gang på hele pladsen.

https://www.youtube.com/watch?v=HWKuCG37ftw

Øresundsbrons pyloner, søjler og den øvrige beton inspiceres rutinemæssigt denne sensommer – for første gang ved hjælp af droneflyvning. Med billeder fra droner, kunstig intelligens og manuelle ekspertvurderinger foretages en ny bedømmelse af Øresundsbrons beton.

– Vi effektiviserer det regelmæssige betoneftersyn på broen og tager den teknologiske udvikling af Øresundsbrons vedligeholdelse et skridt videre, siger Øresundsbro Konsortiets anlægsdirektør Bengt Hergart.

For 14 år siden gennemførte man det første betoneftersyn på broen. Adskillige alpinister hang i reb for at inspicere broens pyloner, søjler og andre betonoverflader. Et tidskrævende arbejde, der resulterede i flere tykke ringbind fyldt med noter. Siden da har der været gennemført yderligere et betoneftersyn – hvor man i stedet fotograferede betonen fra en søjle til en anden. Den gang digitaliseredes eftersynet mere gennem billederne.

Betoneftersynet er denne gang stadig opdelt i tre hovedfaser: Detektion, analyse og sammenligninger med tidligere år og tiltag. COWI har efter et udbud fået til opgave at udføre inspektionen.

Ved hjælp af algoritmer bearbejdes dronebillederne for at identificere og vurdere eventuelle skader på betonen. På denne måde effektiviseres arbejdet for de ingeniører, der efterfølgende foretager en manuel vurdering og prioritering af betonvedligeholdelsen. Med droner kan man desuden få adgang til og fotografere de betonoverflader, man ikke kunne tilgå sidste gang.

– Nu inspicerer vi Øresundsbrons beton med droner for første gang, og analysen foretages med kunstig intelligens (AI). Før teknologien er helt finjusteret til broen, suppleres inspiceringen med eksperter, der manuelt undersøger og sammenligner resultaterne, siger Bengt Hergart.

– Målet er, at vi i sidste ende kan udføre betoneftersyn helt automatisk ved hjælp af en særlig AI-formel for netop Øresundsbron.

Tidligere betoneftersyn har ikke krævet nogen særlige tiltag. Protokollen er omfattende og indeholder detaljeret dokumentation, så afvigelser kan sammenlignes med tidligere protokoller.

– Vores betonkonstruktion klarer sig rigtig godt, og der er ingen tegn på, at dette har ændret sig. Men eftersynene er vigtige for at identificere eventuelle svagheder, så vi med vedligeholdelse og tiltag kan sikre, at broen overlever i mere end de 100 år, som vi har regnet med, siger Bengt Hergart.

Teknologisk Institut arbejder på at udvikle altan-inspektion med droner. De flyvende robotter kan gøre det lettere og billigere at holde altaner sikre.

Det skal være nemmere og billigere at inspicere altaner. Derfor arbejder Teknologisk Institut lige nu på at udvikle en procedure til såkaldt E-inspektion af altaner, hvor en drone kan indsamle og registrere data, som efterfølgende analyseres bl.a. ved hjælp af kunstig intelligens. Forhåbningen er, at flere bygningsejere vil få lettere adgang til at få foretaget regelmæssige sikkerhedsinspektioner af deres altaner.

- Vi ved, at mængden af altaner i Danmark, som bør renoveres, sløjfes eller erstattes af nye, er både omfattende og stigende. Og det udgør en stadig større risikofaktor, som bygningsejere skal tage alvorligt. Men det kan være både dyrt og omfattende at skulle have en lift ud for at inspicere altaner. Vores løsning er dronebaseret, og vi arbejder pt. på at verificere data og resultaterne, så vi kan tilbyde en løsning der både er forsvarlig og samtidig lettilgængelig, siger konsulent Morten Holten Petersen, Teknologisk Institut.

Dronedata til 3D-model
Ideen i E-inspektion er at lave delvist automatiseret skadesregistrering og skadesovervågning af bygninger med altaner ved hjælp af droner. En drone foretager en forud programmeret flyvning ved bygningen, hvor den affotograferer bygningen med fokus på altanerne. Data fra dronen bliver brugt til at lave en 3D-model af bygningen, hvor kunstig intelligens indtegner alle synlige skader og kategoriserer dem efter skadestype eller omfang. Derefter kan altanerne vurderes og indstilles til nærmere fysiske undersøgelser – for eksempel ved at fjerne murværk og inspicere altanens bærende elementer.

Flere og flere altaner overskrider sidste salgsdato
I slutningen af juli kollapsede en altan i Kolding, hvor fem personer kom til skade, og i sommeren 2016 kollapsede en altan med seks personer i Nykøbing Falster. En del af årsagen til, at risikoen for altankollaps ifølge Teknologisk Institut, er stigende, er dels tidligere tiders uhensigtsmæssige konstruktionstyper, og dels, at den beton, som blev anvendt til 60’erne og 70’ernes byggeboom nærmer sig eller har overskredet datidens projekterede levetid for beton – den er typisk kun 50 år. Teknologisk Institut understreger dog, at den reelle levetid for beton, i høj grad afhænger af miljømæssige påvirkninger og løbende vedligehold.

Udviklingen af droneinspektion blev påbegyndt i 2019 med støtte fra Grundejernes Investeringsfonde (GI), og kom umiddelbart efter udarbejdelsen af bl.a. publikationen ”Er min altan sikker?” Sammen med tidligere projekter, for blandt andet GI, er det klarlagt, at sikre altaner i høj grad beror på regelmæssig skadesregistrering - en visuel gennemgang – da denne giver mulighed for at begyndende nedbrydning opdages så der kan gribes ind, inden faren for kollaps opstår.

- Uden en regelmæssig skadesregistrering, vil sikkerheden fortsat bero på, at bygningsejer eller altanbruger bliver opmærksom på nogle faresignaler ved altanen og andre bærende elementer og iværksætter en nærmereundersøgelse. Men det kan være svært for lægmand selv at genkende skaderne. Der er krav til periodisk eftersyn af infrastruktur som fx broer af hensyn til sikkerheden og for at følge en eventuel skadesudvikling. Men der er ikke noget tilsvarende krav for boligmassen – og dermed heller ikke for altaner, siger Morten Holten Petersen.

Opdag faresignalerne i tide
Han håber, at den nye E-inspektion med droner på sigt vil være endnu et incitament til bygningsejere til løbende at få tjekket særligt de gamle altaner, så faresignalerne ved usikre altaner kan opdages i tide, og forebygge altankollaps.

Teknologisk Institut er sammen med partnerne Easyinspect ApS og Rambøll i gang med at udpege drone- og kamerateknologi samtidig med at der udvikles på softwaren, som skal bearbejde data fra dronen. De første testflyvninger forventes at blive i efteråret 2020, og derefter skal der arbejdes videre med at udvikle softwareløsningen til analyse af data.

Udviklingsarbejdet bygger videre på Teknologisk Instituts erfaringer med droneinspektion af store betonbygninger.

Teknologien gør det nemmere for landmændene at blive hørt og kan samtidig lette kommunernes arbejde. Når vandløbene langs de danske marker skal vedligeholdes, kan droneteknologi nu sikre landmanden ørenlyd over for kommunen. Samtidig kan teknologien lette kommunens arbejde ved at skabe et overblik, som ikke er muligt at få fra landjorden. For alle offentlige vandløb i Danmark er der regulativer, der dikterer, hvor ofte der skal grødeskæres. Altså hvor ofte de planter, der lever i vandløbene, skal beskæres. På den ene side skal der værnes om vandløbets beskaffenhed, så vandet for eksempel bliver ledt bort fra landmandens marker, mens der på den anden side skal tages hensyn til vandløbets dyre- og planteliv. – Hvis der er problemer med et vandløb, vil landmanden gerne have kommunen med ud og få syn for sagen, og det kan være vanskeligt at vække opmærksomheden ved at indsende Excel-ark med tal og statistik fra opmålinger af et vandløb. Derfor er vi begyndt at bruge droner til at overflyve vandløbsstrækninger. Vi optager en video, hvori vi efterfølgende kan redigere og indsætte data om for eksempel vandløbets dybde og bredde, siger Knud Klausen, landinspektør og partner i LE34. Landinspektørfirmaet har igennem mange år lavet opmålinger af vandløb, som vandløbsregulativerne er baserede på. – Vi kan for eksempel illustrere, hvor et vandløb har problemer med at løbe frit, og vi kan parre droneoptagelserne med fakta om vandløbets form og tilstand, hvilket giver et godt overblik. Det konkretiserer problemet over for kommunerne og gør det nemmere for dem at forholde sig til, uddyber Knud Klausen. Alle vinder Landmanden kan få hjælp til at synlig- og overskueliggøre eventuelle vandløbsudfordringer over for kommunen. Som ansvarlig for, at grødeskæringen bliver udført i overensstemmelse med regulativerne, kan kommunen desuden drage nytte af de selvsamme droneoptagelser. – Ved at bruge droneoptagelserne kan kommunerne for eksempel udnytte overblikket til at se, hvor der er problemområder, der især skal tages højde for. De slipper for at trave kilometervis langs vandløb for at lokalisere en forhindring, fortæller Knud Klausen. Se demonstrationsvideo  

LE34, der er Danmarks største landinspektørfirma, satser massivt på droner til kortlægning og opmåling. Virksomheden har i år ibrugtaget den første danskudviklede drone med en 1A-godkendelse, der tillader flyvning i byområder. Nu undersøger LE34 også som de første herhjemme mulighederne for at kombinere termografisk måling med tredimensionel modellering. - Dronerne sikrer hurtigere indsamling af data og dermed mere effektiv måling ved større projekter. Ved at gøre modellerne tredimensionelle har vi god erfaring med at skabe et bedre og mere fyldestgørende overblik, der både sparer tid og bidrager til bedre prioritering af ressourcer. Det næste store skridt bliver at anvende droneoptagelser ved energirenovering, hvor det jo handler om, at energiforbruget bliver lavest muligt i forhold til investeringen, siger Søren Nørmølle, der er landinspektør og partner i LE34. Søger grønne partnerskabsprojekter Ved et projekt, hvor facaden og taget skal energirenoveres, kan LE34 overflyve bygningen med drone og generere en tredimensionel termografisk model på baggrund af optagelserne. Her kan man så 'flyve' rundt om bygningen fra alle vinkler og spotte områder med varmetab - eksempelvis isolering, utætheder i tage, defekte solceller og punkterede ruder. - Vi vil gerne udvikle metoden i samarbejde med de aktører, der faktisk foretager energioptimeringen. Især vil vi gerne blive klogere på, hvordan man mest effektivt kan identificere energitab i tre dimensioner. Det handler jo om at udvælge de indsatsområder, hvor ressourcebesparelsen er størst, så renoveringen bliver grønnere. Derfor opsøger vi egnede projekter, hvor vi kan teste teknologien og blive klogere på, i hvor høj grad termografisk måling gør det nemt og hurtigt at identificere energisyndere. Ambitionen er at bruge løsningen ved større renoveringsprojekter, eksempelvis i lejlighedsbyggerier, industriejendomme og offentlige bygninger, forklarer Søren Nørmølle. De tredimensionelle termografiske tegninger vil dog ikke kun henvende sig til byggeriet. Eksempelvis kan forsyningsselskabernes ledningsnet overflyves med droner for at identificere utætheder - også på privat grund og andre ufremkommelige steder. Bliv klogere på tredimensionel dronetermografi: Besøg Landinspektørfirmaet LE34 på stand 25A til erhvervsmessen Building Green, der afholdes i Forum den 28. og 29. oktober. Læs mere om arrangementet på http://buildinggreen.eu/.   LE34 er - med 24 kontorer og over 300 medarbejdere - Danmarks største landinspektørfirma. Virksomheden arbejder for bygherrerådgivere, byggebranchen, forsyningsselskaber, landbruget, private og den offentlige sektor i ind- og udland. LE34 er certificeret efter ISO 9001:2008. Læs mere på http://www.le34.dk