Weiss – Vi søger rejsende maskinmester

Weiss APS servicerer energianlæg til CO2 neutral forbrænding af biobrændsler. Forbrændingsløsningerne henvender sig til fjernvarmeværker og procesindustrier i hele Europa og jobbet indebærer derfor rejseaktivitet. Arbejdsopgaverne er mangfoldige, og du tilbydes en selvstændig og udviklende stilling med alsidige og udfordrende opgaver i en spændende vækstvirksomhed.

Vi søger en person, der er åben og engageret. Du trives med en til tider hektisk arbejdsdag og arbejder seriøst med dine opgaver. Du kan fungere som en kvalificeret sparringspartner og rådgiver for kunder samt samarbejdspartnere.

Arbejdsopgaver:

  • Opstart og idriftsættelse af biomasse og affaldsfyrede kedelanlæg, herunder kendskab til programmering, måling af emissioner og beregning af virkningsgrader mv.
  • Servicering af biomasse- og affaldsfyrede kedelanlæg
  • Uddannelse af driftspersonale
  • Back office opgaver
  • Udarbejdelse af tilbud
  • Mindre projektstyring
  • Ad-Hoc opgaver

Vi forventer, at du og din familie er indstillet på nogen rejseaktivitet i såvel ind- som udland (ca. 180 rejsedage om året).  Du skal være uddannet maskinmester, og vi ser gerne, at du har 2-3 års erhvervserfaring fra et tilsvarende job. Det er ligeledes en fordel, at du har kedelpasser certifikat, men ikke et krav. Vi søger en initiativrig og loyal kollega med gode håndværksmæssige og teoretiske evner, som behersker engelsk (og gerne tysk) i både skrift og tale. Stillingen kræver at du har gyldigt kørekort B.

Du vil få faglige og personlige udfordringer, og din personlige udvikling vil være sikret blandt dygtige kolleger. Du bliver en del af et engageret og kvalitetsbevidst team og Gruppe, der arbejder med salg af reservedele, nye komponenter og service af kundespecifikke anlæg og komponenter og mindre projektopgaver

Vi forventer du har en god indlevelsesevne, er analytisk og samvittighedsfuld. Vi kan til gengæld tilbyde varigt arbejde og gage i henhold til kvalifikationer, samt et spændende og godt arbejdsmiljø. Weiss Service har en uformel omgangstone, og du kan se frem til et team af gode kolleger med solid erfaring og veludviklet humor.

Ansøgningsfrist den 01-04-2022. Ansættelse snarest muligt, men vi venter gerne på den rette. Spørgsmål vedrørende stillingen kan rettes til Administrerende Direktør, Kenneth Iversen på tlf. +45 28 91 85 02. Hvis du ønsker at vide mere om Weiss APS, kan du også besøge vores hjemmeside www.weiss2energy.eu

Sådan ansøger du

Skriftlig ansøgning kan fremsendes på e-mail til anmubi@weiss2energy.eu eller med post til adressen: Weiss Aps, Att: Kenneth Iversen, Nylandsvej 38, 6940 Lem St. Mærk kuverten ”Maskinmester”

Om Linka Group

Linka er grundlagt i 1978 og er blandt verdens førende specialister inden for udvikling, projektering og opførsel af fuldautomatiske biomasseanlæg, til industri, institutioner, landbrug og fjernvarmeværker. Virksomheden beskæftiger cirka 50 medarbejdere, fordelt på administration, produktion, montage og service.

Linka® har i 2018 opkøbt det svenske selskab, Jernforsen, som gennem de seneste 35 år har leveret biomasse kedelsystemer til især det svenske, norske og finske marked. Med overtagelsen står Linka® stærkt forankret på det skandinaviske marked, og vi har yderligere udvidet vores produktportefølje med anlæg op til 35 MW samt teknologi for våde brændsler og affaldstræ. Efterfølgende har Linka® i årsskiftet 2019/2020 overtaget det rekonstruerede Weiss ApS med IP-rettigheder, serviceorganisation og mere end 90 års erfaring i energibranchen med mange forskellige typer energianlæg. Det er en integreret del af Linkas strategi, at virksomhederne skal anvende hinandens ressourcer ved at udveksle erfaringer og teknologi, og med opkøbet kan vi trække på de særlige tekniske og faglige kundskaber, som Jernforsens og Weiss’ kompetente medarbejdere og serviceorganisation sidder inde med. Alle tre virksomheder indgår i Linka® Group koncernen.

LÆS også: Weiss – Bemærk!
Weiss ApS's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *