Sonys nye kamera, HDC-F5500, med Super 35mm 4K CMOS-billedsensor og global lukker bliver nu tilgængelig i Europa

Dette billede illustrere Sonys nye kamera, HDC-F5500, med Super 35mm 4K CMOS-billedsensor og global lukker bliver nu tilgængelig i Europa

Med en hurtig og nem opsætning samt integreret workflow tilbyder HDC-F5500 et biograflignende udtryk til både live- og sportsproduktioner

Sony har i dag annonceret, at det nye systemkamera, HDC-F5500, som er det nyeste produkt i Sonys HDC-kameraserie, bliver tilgængeligt i Danmark fra foråret 2022. Kameraet kommer med en meget følsom Super 35mm ramme, der er ideel til at opnå et biograflignende udtryk sammen med kameraets 4K CMOS-billedsensor med global lukker. Dermed er systemkameraet perfekt til integration i live-produktioner.

HDC-F5500, der blev lanceret i USA oktober 2021, er en del af den anerkendte HDC-serie og kommer naturligvis med alle fordelene fra serien, der anses som branchestandard. Kameraet er et kraftfuldt værktøj til dem, der bruger kreative udtryksformer med et biograflignende udtryk, men kommer samtidig med samme workflow og formfaktor som et systemkamera. Takket være den globale lukkereffekt, der forhindrer lukkerforvrængning og blitzforstyrrelser, fungerer dette kamera perfekt under udfordrende lysforhold, som eksempelvis koncerter med hurtige LED-strobelys. Den globale lukkerteknologi og billedsensor med lav dybdeskarphed er desuden ideel til livestudier med et virtuelt LED-vægsystem. HDC-F5500, der er det første systematiserede S35mm system, kommer med et motoriseret 8-trins ND-filter, som også anvendes i Sonys digitale filmkamera, VENICE, og kan styres både lokalt eller eksternt, hvilket resulterer i en høj betjeningsfleksibilitet. Det motoriserede 8-trins ND-filter tilbyder også muligheden for et nøjagtigt valg af fokusdybde samt kontrollerede optagelser af motiver i hurtig bevægelse – selv under klare lysforhold.

HDC-F5500 kommer også med en bred farveskala, takket være understøttelsen af både BT.2020, S-Gamut3/S-Gamut3.cine og HLG, der bidrager til kreativitet på et helt nyt niveau. Det passer også perfekt sammen med den farvevidenskab, som ligger bag Sonys mest anerkendte kameraer. Fra et workflowperspektiv kan HDC-F5500 integreres med Sonys IP Live-produktionssystem ved hjælp af HDCU-5500-serien, hvilket gør systemkameraet perfekt til fjernproduktion, når det bruges sammen med IP-udvidelsesadapteren, HDCE-TX50. Den simple integration kommer med et stort udvalg af tilbehør, hvilket gør det nemt at bruge i eksisterende workflows.

HDC-F5500 understøtter også Sonys fjernbetjeningspaneler til videoteknikkernes live-skyggelægning eller farvearbejde i realtid. Systemkameraet er samtidig kompatibelt med Sonys SR Live til HDR-workflow med HLG og S-Log3, der markerer sig som et effektivt HDR Live-produktionsarbejde på det globale marked.

“Vi er begejstrede for tilføjelsen af dette kamera til vores portefølje, der imødekommer ønsket for biograflignende oplevelser, som især efterspørges på det europæiske sportsmarked,” fortæller Norbert Paquet, der er Head of Live Production i Sony Professional Europe. “Kameraer fra Sony er anerkendt for deres avancerede teknologi, workflow med pålidelighed og lange levetid, hvilket gør dem til et godt valg ud fra et bæredygtighedsperspektiv. Denne nye tilføjelse vil uden tvivl tjene vores kunder mange år frem, takket være kameraets innovative funktioner og tilpasningsevne.”

Første gang en kunde vil tage HDC-F5500 i brug er ved Montreux Jazz Festival, der finder sted i Schweiz i juli 2022. Kamerasystemets Super 35 mm 4K CMOS-sensorer vil indfange festivalen med ekstraordinær klarhed i både brede, smukke billeder af Genevesøens kyst, men også flotte nærbilleder af alle artisterne. Som den første festival i Europa, der anvender denne avancerede teknologi, vil kamerasystemet give Montreux nye kreative muligheder og positionere musikfestivalen som en af de mest digitalt avancerede i verden.

Find leverandører af industrikameraer her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger