Logistikvirksomheder bliver mere miljøvenlige med smarte teknologier
Dette indlæg er sponsoreret.
Mange logistikvirksomheder hjælper deres kunder med vejtransport, banetransport og søtransport. Og det kan være med til at udlede rigtig meget CO2. Men flere og flere transport- og logistikvirksomheder gør deres for at komme problemet til livs ved bl.a. at bruge systemer som Eco-driving, el-lastbiler og miljøvenlige dæk.
Mange af disse teknologier og den miljøvenlige køreadfærd har bevirket, at logistikvirksomhederne har fået nedbragt deres CO2-udledning. Og nu er der flere logistikvirksomheder, der også rådgiver kunder om miljøvenlig transport – udover at hjælpe kunder med gode logistikløsninger.
Eco-driving gør chauffører obs på deres kørselsadfærd
Transport- og logistikvirksomheder vil gerne begrænse deres udledning af CO2, og derfor har de installeret Eco-driving i deres lastbiler. Eco-driving er en computer, som indsamler data om lastbilchaufførernes kørselsadfærd. Eco-driving måler chaufførernes bremsning, overhastighed, tomgang, coasting og udrulning. På baggrund af disse data kan chaufførerne ændre deres kørselsadfærd, så den bliver mere miljøvenlig.
H. Daugaard er én af de virksomheder, som bruger Eco-driving til at måle deres chaufførers kørselsadfærd, og det har båret frugt. Chaufførerne har ændret deres kørselsadfærd, og lastbilerne udleder årligt 22 % mindre CO2.
El-lastbiler reducerer CO2-udledningen
Modsat Eco-driving er det med el-lastbiler ikke chaufførerne, der har ansvaret for miljøvenligheden. El-lastbiler har nemlig elmotorer med et stort batteri, så de udleder 0 % CO2. Det er bl.a. producenter som Volvo, der står bag el-lastbiler. Mange af el-lastbilerne er udstyret med tjenester og teknologier som for eksempel et TCS-system, diverse køreprogrammer og portaler.
TCS-systemet hjælper chauffører på glatte veje. Køreprogrammer lader chaufførerne vælge deres ønskede ydeevne og energiforbrug. Portaler gør det muligt for chauffører at udveksle ruter med andre. Med rute- og rækkeviddeplanlægning samt positionering med energistatus kan chaufførerne optimere deres brug af el-lastbilen.
Hvis de ikke har el-lastbiler, bruger logistikvirksomheder som H. Daugaard nyere lastbiler, som for eksempel indeholder nye teknologier og har Euronorm 6 som standard.
Miljøvenlige dæk
Lastbildæk er ansvarlige for 30 % af CO2-udledningen. Derfor bruger mange transport- og logistikvirksomheder miljøvenlige dæk. Det vil sige dæk, som er produceret under miljøvenlige forhold og bliver genbrugt, når de bliver nedslidte.
Teknologier øger også virksomheders effektivitet og fjerner fejlkilder
Indtil nu har du læst om teknologier, som hjælper transportvirksomheder med at reducere deres CO2- udledning. Men det er også værd at nævne, at teknologier som sensorer og RFID-tags er med til at automatisere virksomheders logistik. Det betyder, at det for eksempel i mange dagligvarebutikker ikke er mennesker, der står for dataopsamling og informationsflow – det er derimod maskiner. Maskiner, som udveksler informationer med maskiner. På den måde undgår virksomheder blandt andet, at der sker fejl.





