Ny teknologi skal hjælpe bilister finde en ledig parkeringsplads i Lemvig

Små trådløse sensorer i næsten alle offentlige parkeringspladser giver Lemvig Kommune et præcist indblik i parkeringsadfærden i byen. Nu skal denne nye teknologi bruges til at hjælpe bilisterne med at finde en ledig p-plads.

Hvor er der ledige parkeringspladser? Hvad er reglerne på parkeringsområdet? Hvor ligger handicappladserne eller ladestationerne? Svarene på disse spørgsmål kan bilisterne, der besøger Lemvig, nu få igennem app’en LEMVIG PARKERING. Løsningen er resultatet af et samarbejde mellem Lemvig Kommune og den aalborgensiske virksomhed Sensade.

”Igennem vores sensordata kan vi se, at der er pres på parkeringsinfrastrukturen i Lemvig, særligt i turistsæsonen. Der er dog som regel ledige p-pladser et eller andet sted i byen, og det handler om at fremhæve disse muligheder til bilisterne. Jeg håber at bilisterne, vil tage godt imod app’en LEMVIG PARKERING hvor de kan få overblik over alle deres parkeringsmuligheder i både Lemvig og Thyborøn.” Siger Kenny Lafon, medstifter af Sensade.

Alle kender til frustrationen om at køre rundt, uden at kunne finde en ledig p-plads. Frustrationen er dog endnu større, hvis man får en parkeringsbøde. Med Lemvigs nye parkeringsapp skulle bilisterne gerne ikke få nogle overraskelser, da løsningen fortæller også hvor lang tid man må parkere.

”Vi viser, i app’en, de gældende parkeringsregler ved de forskellige områder. Det vil sige at man ved på forhånd, om pladsen er gratis, og om man må holde der i to timer eller hele dagen. Det håber vi, at det kan hjælpe bilisterne med at undgå en unødvendig hilsen i forruden” siger Kenny.

FAKTABOKS

  • Knap 1.000 trådløse sensorer er installeret i Lemvigs 19 parkeringsområder
  • Sensorsystemet måler omkring 60.000 datapunkter i døgnet
  • App’en giver overblik over parkeringsområderne, gældende regler, handicappladser, ladestationer, autocamper pladser samt offentlige toiletter
  • Systemet har, indtil videre, indsamlet mere end 35 mio. datapunkter som hjælper Lemvig Kommune med at planlægge byens fremtidige udvikling

Beslutningen om at indføre en digital parkeringsløsning der hjælper bilister til ledige pladser, er taget af Teknik- og Miljøudvalget. Kommunen blev præsenteret for en parkeringsanalyse, der viser at der er pres på parkeringspladserne i bymidten, specielt om sommeren. Inden det skal diskuteres om der skal bygges flere parkeringspladser, valgte Teknik- og Miljøudvalget, i første omgang, at afprøve app-løsningen til at formindske problemet samt give en bedre oplevelse for bilisterne.

”Jeg er rigtig glad for at vi nu som den første kommune i Danmark kan tilbyde vores borgere, gæster og mange turister denne type digitale SmartCity parkerings-app, som viser hvor i centerbyerne der er ledige parkeringspladser. Det giver en bedre udnyttelse af parkeringspladserne, og en bedre oplevelse for alle der kommer til vores område, også hvis man er på udkig efter el-ladestandere eller handicappladser.”

STEFFEN DAMSGAARD (V), FORMAND, UDVALGET FOR TEKNIK OG MILJØ.

I følge Sensade er løsningen også med til at hjælpe miljøet. Et par minutter mindre for at finde en p-plads, hver gang en bilist bruger app’en, giver en sneboldeffekt der sparer samfundet for mange tons CO2 om året.

”Det er virkelig spændende at tænke på, udover at give en bedre oplevelse for bilisterne, at vores løsning reducerer luftforureningen og gør noget for miljøet. Vores undersøgelser viser at henvisningsløsningen i Lemvig, kan potentielt spare samfundet for op mod 500 tons CO2 hvert år.” Udtaler Kenny Lafon. App’en LEMVIG PARKERING er tilgængelig på dansk, engelsk og tysk, og kan hentes på både Apple og Android telefoner.

Se Leverandører af Sensorer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger