Unikt fastgørelsessystem minimerer energiforbruget
I forbindelse med det nye universitetsområde Albano i Stockholm skal der bygges 1.000 lejligheder og 70.000 kvadratmeter universitetslokaler. For at minimere kuldebroer og dermed også energiforbruget leverer fischer et unikt facadebefæstigelsessystem til alle bygningerne.
For at kunne fastgøre lettere bærende systemer direkte igennem isoleringen og dermed minimere kuldebroer har man valgt at facadepladerne på alle syv bygninger, der opføres på det svenske campus Albano, skal fastgøres med fischers befæstigelsessystem ATK 601.
– Fordelen ved ATK 601 er, at produktet sparer meget tid, da det kan påføres direkte, der hvor isoleringen allerede er monteret. Det betyder også, at fastgørelsen kan opretholde støttesystemet uden at fremtvinge kuldebroer. Der er mange leverandører af facadedybler, men vi er de eneste, der har netop den løsning, og derfor blev den specificeret, siger Thomas Nordendahl, Nordic Technical Sales Manager hos fischer.
Han suppleres af Fredrik Berglind, Technical Project Manager hos fischer, som uddyber:
– ATK 601 er et universelt udformet system, der egner sig godt til lettere facadematerialer med betonbefæstigelser, som fx på Albano campus, hvor der er opsat facadeplader fra både Cembrit og Steni. I det projekt var vi desuden med allerede i projekteringsfasen, og det er vigtigt for at få alle detaljerne med på et tidligt tidspunkt. Det reducerer problemer på byggepladsen og mindsker omkostningerne.
Bygget med god støtte
SBG Byggen AB er det byggefirma, der står for den udvendige færdiggørelse af konstruktionen på alle syv huse. De kom ind i projektet, da konstruktionen skulle færdiggøres og har blandt andet stået for montering af fischers facadesystem. Ove Johansson, byggeleder hos SBG Byggen AB, siger:
– Vi står for den udvendige færdiggørelse af konstruktionen, som omfatter arbejdet med at få facadesystemet på plads. Det har været nemt at arbejde med indfæstningen, vi har ikke haft nogen problemer. Frem for alt har vi sat pris på den hjælp, vi har fået fra fischer. De har været meget hjælpsomme og dygtige. De kom tidligere ind i projektet end os, og lige fra starten har Fredrik Berglind givet os de tegninger, fastgørelsesprocedurer og den assistance, vi har haft brug for. Vi er meget glade for den støtte, vi har fået fra Fredrik og fischer, den har været langt over forventning.
Aktiv i hele Norden
Thomas Nordendahl og Fredrik Berglind er blot to af fischers vigtige tandhjul, når det kommer til planlægning og facadesystemer. De er en del af et team, der er dedikeret til at gøre det nemmere for kunderne lige fra starten af projektet – en opgave de udfører i hele Norden. Thomas Nordendahl afrunder:
– Vi arbejder med projekter som campus Albano i hele Norden. Vi har specialister i facadesystemer, befæstigelse og skruer, som samarbejder med kunder på tværs af landegrænser for at skabe gode resultater og finde lige præcis de løsninger, der passer til projektet.





