Teknisk direktør til DAMPA

Ansættelsen af en ny teknisk direktør hos DAMPA skal blandt andet sikre interne optimering, så DAMPA er klar til næste skridt.

DAMPA byder velkommen til Michael Rasch Grønbech, der er startet som teknisk direktør.

Michael Grønbech kommer med en kæmpe erfaring fra den danske byggebranche. Han er uddannet tømrer og bygningskonstruktør, og har bl.a. i 15 år været en del af HusCompagniet og senest teknisk direktør hos VICA Danmark.

– DAMPA har været en spændende virksomhed at træde ind hos. Folk har taget godt imod mig og gjort det nemt at gå fra træbranchen over til metal. Der er flere kollegaer som har 20-25-30 års erfaring, og de har alle været utrolig flinke til at forklare og svare på spørgsmål, og samtidig har der også været en stor interesse i at lytte til mine erfaringer og idéer.

– Der er en DAMPA-spirit, der gennemsyrer virksomheden. Man vil gerne lykkedes, og man lægger også gerne ekstra kræfter i at få tingene til at lykkedes. Det er jo bare megafedt at se!” siger Michael.

Stigende efterspørgsel

Der er også stor glæde at finde hos den administrerende direktør Michael Nykjær, som har set frem til at Michael Grønbech startede.

– Vi har arbejdet hårdt for at få alle ender til at mødes. Det er derfor med stor glæde, at vi har budt velkommen til Michael. Denne nye tilføjelse til Dream team DAMPA skal sikre, at vi i fremtiden også kan følge med på salgsaktiviteterne og sikre vores kunder den gode oplevelse, som DAMPA har været kendt for i mere end 70 år.

Michael Grønbech vil som teknisk direktør arbejde med interne optimeringer, både i forhold til produktion, projektstyring, planlægning, logistik og meget mere, som skal sikre, at DAMPA kan følge med den vækst, som man oplever.

Klimavenligt aluminium

Ansættelsen af en teknisk direktør vil også være med til at frigive eksisterende kræfter i virksomheden, som blandt andet skal bruges til at sætte endnu større fokus på den grønne omstilling, som DAMPA allerede har taget de første skridt henimod.

Tilbage i april kunne DAMPA løfte sløret for, at de nu kan tilbyde deres aluminiumslofter i en grønnere løsning, som har en 69 % lavere CO2-udledning.

– Nu kan vi tilbyde en løsning baseret på ”Post Consumer Aluminium” en endnu grønnere løsning. Ved at bruge aluminium, der består af 75 % genanvendt materiale, sænkes CO2-aftrykket med 69 %. Vi glæder os til at starte produktionen op med det ”nye” aluminium, og dermed levere mere bæredygtige løsninger til den danske byggebranche” siger Mogens Kjærgaard.

Læs mere om det grønne aluminium her.

LÆS også: DAMPA – Mød os til ARCHITECT@WORK COPENHAGEN
DAMPA ApS's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.