Følsgaard præsenterede nyt, innovativt produkt på Intermodal 2022

Dette billede illustrere Følsgaard præsenterede nyt, innovativt produkt på Intermodal 2022

Et grundprincip i produktudvikling er at lytte til kundens behov. Den nye HF Cable Coiler er udviklet af ingeniører i Hans Følsgaards egen containerafdeling, på baggrund af information og samarbejde med aktører i branchen. 

HF Cable Coiler, som Hans Følsgaard netop har vist frem på Intermodal 2022, er designet til at oprulle kabler fra stablede kølecontainere, bl.a. i forbindelse med lastning og losning af containerskibe. Teleskopdesign giver mulighed for at nå op i 4 containeres højde. Kulfiberkonstruktionen giver styrke og forhindrer, at produktet bliver tungt og svært at betjene. 

Problemstillingen, der startede produktudviklingen op, var, at kabler på kølecontainere ofte hænger løst ned fra containeren, og ikke opbevares i den dertil indrettede kabelbakke. Mandskab ombord på skibe vil oftest blot oprulle kablet til nederste container, og binde knude på de løsthængende kabler fra de øvre containere. Det vil sige, at alle de øvre kabler hænger løst ned ad siden på kølecontainerne.

Med løse kabler kan flere uhensigtsmæssigheder opstå, når containeren flyttes. Brud på kablet hvis det bliver klemt, personskade pga. løsthængende stik og potentielle skade på varer, hvis containeren hænger fast og svinger ujævnt.

Med udviklingen af HF Cable Coiler har Følsgaard været med til at øge sikkerhed og produktivitet, reducere reparationsomkostninger på kabler og skabe bedre arbejdsflow i forbindelse med håndtering af kølecontainere.

LÆS også: Hans Følsgaard – Detekterbar kabelmærkning og bindere til fødevareproduktion og pharma
Hans Følsgaard A/S's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger