Glædelig jul og godt nytår fra HH!
År 2022 er ved at lakke mod enden, og den anledning vil vi gerne benytte til at sige tak til alle vores kunder og leverandører for gode samarbejder, og ønske alle en glædelig jul.
2022 har været præget af usikkerheder både herhjemme og i udlandet, og det har kunne mærkes med stigende råvarepriser og usikre forsyningskæder. På trods af de udfordringer som året har budt på, har vi haft et godt år med spændende projekter, messer og endnu en Gazelle-kåring, som vi er meget glade for. Vi håber og tror på mere stabile tider i 2023, hvor vi fortsat vil gøre vores bedste for at sikre en stabil proces og det tætte samarbejde.
I løbet af året har vi blandt andet været på AUTOMATIK, til maskinmestrenes årlige konference, AJOUR, og til Grønne Gasdage i Billund. Dialog og netværk er en forudsætning for at skabe de bedste løsninger på fremtidens udfordringer, så det har været en fornøjelse at møde andre fra branchen og diskutere presserende og fremtidige problemstillinger og potentialer.

Hos HH har vi i øjeblikket stor fokus på at sikre vores forsyningskæde, men vi kigger også ind i nye potentialer blandt andet med udviklingen af P2X og bedre udnyttelse af overskudsvarme. Vi glæder os til at fortsætte arbejdet i 2023.
Hvordan undgår man eksplosion ved hjælp af blanketing?
I de sidste par måneder har vi arbejdet på et blanketing-projekt, hvor en olietank skulle sikres mod eksplosionsfare.
Blanketing bruges til at forhindre eksplosioner i tanke med brandfarlige væsker. Når væsker opbevares, skal der nemlig kun tre ting til, for at eksplosionen opstår: den brandfarlige væske, ilt og en gnist. Metoden går ud på at fylde tankens tomrum med nitrogen, så ilten presses ud, og på den måde fjernes et af de elementer, der skal til for at skabe en eksplosion.
For at finde ud af, hvor meget nitrogen, der fyldes i tanken, er der opsat flere typer af flowmålere, så nitrogen-flowet måles kontinuerligt. Ved hjælp af målingerne kan tilførsel af nitrogen tilpasses, så man kun bruger den mængde, der er behov for.
Hvis du vil høre mere om blanketingmetoden, så skriv til info@hhinstruments.dk eller rasmus@hhinstruments.dk.
Du ønskes en glædelig jul og godt nytår!
Kontoret holder delvist lukket mellem jul og nytår, men du kan altid fange os på info@hhinstruments.dk eller på tlf. +45 86 89 04 88.






