Geotermisk fjernvarme i Aarhus: Nu starter arbejdet på de første brønde

For ca. et år siden annoncerede Kredsløb og Innargi EU’s største sammenhængende geotermiske anlæg i Aarhus ved et stort anlagt pressemøde. Efter en grundig planlægningsproces er vi nu klar til det konkrete arbejde med at få etableret brønde ved de to af i alt syv lokationer i det geotermiske anlæg, der fra 2025 skal levere lokal, vedvarende og grøn fjernvarme til Aarhusianerne og bidrage til byens mål om CO2 -neutralitet i 2030. Skejby og Aarhus Havn bliver de første to placeringer, og de første prøveboringer påbegyndes i efteråret 2023.

Er du nysgerrig på det konkrete etableringsarbejde med at få skabt geotermisk fjernvarme i Aarhus, er der nu spændende nyt.

Kredsløb og Innargi, der sammen står for at etablere EU’s største sammenhængende geotermiske anlæg i Aarhus, er nemlig klar til at løfte projektet fra tegnebrættet til virkelighed på to af de i alt syv lokationer, hvor der skal placeres geotermiske brønde.

”Vi har et stærkt samarbejde med Teknik & Miljø i Aarhus Kommune, hvor vi har arbejdet intenst med at planlægge de første konkrete placeringer. Vi har især lagt vægt på en åben proces og en god dialog med beboere og virksomheder i nærheden. Jeg glæder mig over, at vi nu er klar til at tage næste skridt og gøre arbejdet konkret,” fortæller adm. direktør i Kredsløb, Bjarne Munk Jensen.

Det bliver således ved Skejbyvej 450A ved Skejby, hvor arbejdet i januar indledes med obligatoriske Moesgaard Museums undersøgelser, inden brøndarbejdet kan starte. Senere begynder selve klargøringen af området til boring.  Ved Aarhus Havn på Sumatravej 11 begynder man klargøringen af området i april, mens boringen af den første brønd begynder i det sene efterår, i oktober eller november. Det samlede etableringsarbejde for Skejby forventes færdigt i 2025, mens anlægget ved havnen forventes færdigt i 2027.

Under selve borearbejdet, der varer 2-4 måneder, kan man, som ved andre byggerier, forvente trafik til og fra pladsen, og at arbejdet vil kunne høres. Dog vil man fra selskabernes side gøre, hvad man kan for at minimere eventuelle gener.  

”Geotermi er en energiform med et kæmpe potentiale. Det er en stabil kilde til klima- og miljøvenlig fjernvarme til virksomheder og indbyggere i Aarhus. Vi har været i gang med skrivebordsarbejde, lige siden vi indgik aftalen med Kredsløb, men nu begynder byggeprocessen, og alle i Aarhus kan følge med i, hvordan arbejdet skrider frem. Vi glæder os til at vise arbejdet og anlæggene frem og fortælle endnu mere om geotermi, der er verdens fjerde store vedvarende energikilde, som mange ved meget mindre om end om sol og vind,” siger Søren Christian Børsmose, der er projektdirektør i Innargi.

Sådan foregår en boring

Ved boring af brøndene borer man ned gennem de forskellige lag af hhv. sand, grus og ler, kalksten, sand og sandsten.

Når de færdige anlæg er i drift, vil der ikke være mere støj end fra de nuværende vekslerstationer, og når anlæggene kører, udleder de hverken CO2 eller partikler lokalt.

Der er blevet afholdt informationsmøder med de nærmeste beboere og virksomheder ved de to lokationer.

De øvrige brøndes placeringer er endnu ikke afklaret, men vil blive kommunikeret ud, når de er på plads. Naboerne vil som de første blive indbudt til informationsmøder. Det samlede geotermiske anlæg forventes færdigt og sat i drift i 2029 og udgør ca. 20 % af fjernvarmeforsyningen svarende til ca. 36.000 kunders forsyning med fjernvarme.

Fakta om anlægget i Aarhus  

  • Det geotermiske varmeanlæg i Aarhus bliver EU’s største
  • Geotermi forventes at kunne dække 20% af fjernvarmebehovet i Aarhus
  • I Aarhus forventes geotermi at reducere de årlige CO2-udledninger med ca. 165.000 tons CO2 (reduktion i biogen straksudledning og reduktion som følge af alternativ anvendelse af biomasse)
  • Geotermianlægget består af flere mindre anlæg spredt ud over byen. Vi forventer at bygge syv anlæg
  • Fjernvarmenettet modtager den første varme i 2025, og hele anlægget skal være klar inden udgangen af 2029

Fakta om geotermi

  • Geotermi er den varmeenergi, der stammer fra jordens indre. En til tre km nede i Danmarks undergrund er der mange steder 30-80 grader varmt geotermisk vand, som via dybe boringer kan pumpes op til overfladen, hvorefter varmen overføres til vandet i fjernvarmenettet i et lukket kredsløb. Herefter pumpes det geotermiske vand ned i undergrunden igen. Afhængig af temperaturen fra undergrunden kan det være nødvendigt med en stor varmepumpe til at hæve temperaturen til det niveau, der er brug for i fjernvarmenettet.

Energipotentialet for geotermi er meget stort, men realiseringen af potentialet afhænger af forholdene i undergrunden (tilstrækkeligt flow og temperatur) og af, om der er tilgængelige arealer i nærheden af fjernvarmenettet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.