Sens4 på vækstrejse mod det ydre rum med ny vakuumteknologi

Den danske teknologivirksomhed Sens4, der holder til i den ombyggede klædefabrik i Hellebæk i Helsingør Kommune, er i vækst og har kurs mod det ydre rum med nyudviklet vakuumteknologi til rumfartsindustrien.

Leverandører af thyristor

I 2017 etablerede Ole Wenzel teknologivirksomheden Sens4 ud fra en brændende faglig interesse for elektronik, vakuumteknologi og iværksætteri og producerer i dag såkaldte vakuumtransducere, der måler gastryk ned til en milliardendel af vores atmosfæretryk med høj præcision. Med sig på holdet har han forretningspartnerne Mads Marstrand og Caspar Ask Christiansen, og i dag er medarbejderstaben hos Sens4 udvidet til seks fastansatte og to studentermedhjælpere. Sense4 har på sin vækstrejse fået sparring af Erhvervshus Hovedstaden, og det har været en stor hjælp, forklarer Ole Wenzel, Sens4’s ejer og adm. direktør:

”Jeg er stolt over at bo i et land, hvor du som teknologiiværksætter kan få hjælp og mulighed for at tage nogle chancer og udvikle nye produkter. Vi har fået utrolig meget støtte og sparring af det danske erhvervsfremmesystem, og det sætter vi stor pris på. For det koster nogle penge at bygge det her op, og der er mange ubekendte, når man udvikler ny teknologi”.   

I virksomhedens første fire leveår var fokus primært på at udvikle teknologien bag tryk og vakuumtransducerne, der nu er etableret på markedet og har opnået kundeaccept. To gange har virksomheden fået støtte via Innovationsfondens Innoboster program til at sætte fart på udviklingen af produktet og få det hurtigt ud på globale salgskanaler. Produktet sælges i dag til kunder i den analytiske industri eksempelvis til at beregne kemiske processer, medicinalindustrien og i halvlederindustrien, der beskæftiger sig med design og fremstilling af halvledere og halvlederenheder – i det her tilfælde de såkaldte mikrochips. Kundesegmentet spænder meget bredt, lige fra virksomheder der arbejder med eksempelvis frysetørring eller sterilisation af hospitalsudstyr til virksomheder, der arbejder med vakuumbaseret coating processor af f.eks. af metaller eller optik.

Verdens første satellit skal testes i rummet med Sens4’s vakuumteknologi
ESA Space Agency har henvendt sig til Sens4 og vil for første gang i historien sende virksomhedens nyudviklede SmartPirani vakuumtransducer op i rummet i 2023 fra New Zealand i en satellit bygget af træ. Her skal Sens4’s teknologi bruges til at styre andre instrumenter og teste træmaterialets frigivelse af gasser i rummet.

Ole Wenzel har været og er stadig i et sparringsforløb med forretningsudvikler Pia Stougaard Trostmann fra Erhvervshus Hovedstaden og Enterprise Europe Network. I 2023 skal Ole i gang med nye initiativer med MADE Trans4mer, BrugKundedata.dk og Modstandsdygtig.dk, der kan eskalere vækstrejsen yderligere.

”Vi har mange muligheder for at hjælpe Sens4 med at blive endnu mere robuste og en solid spiller på markedet inden for vakuumteknologi. De har de rigtige produkter, og det er imponerende, at de allerede har udviklet mere end 10.000 produktvariationer, som giver mulighed for at tilpasse produkterne til kundes behov. Jeg tænker, at vi fremadrettet kan hjælpe virksomheden med at få flere kunder og etablere sig endnu bedre på markedet i udlandet”, fortæller forretningsudvikler Pia Stougaard Trustmann fra Erhvervshus Hovedstaden.  

Virksomheden har også som en del af opstarten haft et rådgivningsforløb med GTS-Instituttet Force Technology om udviklingen af et kvalitetsstyringssystem via Made kickstart programmet. ”Vi har været meget glade for det danske GTS-system og håber på, at der findes noget tilsvarende i udlandet, som vi kan samarbejde med”, fortæller Ole Wenzel.

Se Leverandører af transducere her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger