MiR annoncerer ny cloud-baseret software til optimering af robotflåder

Mobile robotter er kendt for mange mindre opgaver, lige fra den mobile robotplæneklipper, til robotter der udfører intern transport i forskellige sammenhæng. Mobile robotter har i stigende omfang overtaget fysisk krævende opgaver, hvor emner transporteres over længere afstande internt i haller og lagre.

MiR Insights, et nyt cloudprogram fra Mobile Industrial Robots (MiR), sikrer flådeejere præcise og handlingsrettede indsigter om deres robotter. Det baner vejen for at øge robotternes ydeevne, optimere driften og effektivisere fejlfinding med bedre ROI til følge.

Se Leverandører af Mobile robotter her

Når flåder af autonome mobile robotter (AMR’er) bliver større, stiger efterspørgslen på softwareværktøjer til flådestyring og optimering af deres ydeevne. For at imødekommende den stigende efterspørgsel annoncerer MiR nu et nyt cloud-baseret software-værktøj kaldet MiR Insights, der giver flådeejere mulighed for at følge og analysere driften af deres robotter og danner grundlag for tiltag, der forbedrer robotternes ydeevne.

MiR Insights besvarer spørgsmål som:

  • Hvad var min robotflådes overordnede missionseffektivitet denne uge?
  • Har vi nogle specifikke områder i vores produktion, hvor vores robotter støder på tilbagevendende udfordringer?
  • Hvordan har den seneste måneds ændringer på fabriksgulvet påvirket robotternes produktivitet?

Derudover gør det nye software-værktøj det nemt for flådejerne at tilgå og dele tekniske data, hvilket blandt andet gør fejlfinding hurtigere og mere effektivt.

Andet nyt om Robotter

“MiR Insights giver flådejerne en langt bedre forståelse af deres robotters ydeevne, og hvordan de interagerer med fabrikkens fysiske miljø. Denne viden gør vores kunder i stand til hurtigere at optimere og udvide deres installationer, hvilket yderligere forbedre deres ROI,” siger MiR President Walter Vahey.

Hovedelementerne ved MiR Insights:

  • Data dashboards: Overvåger KPI’er som f.eks. robotternes kørte distance, gennemførte missioner og udnyttelsesgraden.
  • Heatmaps: Sporer robotaktiviteten baseret på både tid og fysiske placeringer og visualiserer områder med dårlig WiFi-dækning og potentielle flaskehalse i robottrafikken.

Opbevarer sikkert data i skyen

MiR Insights kører på Microsoft Azure og benyttes sammen med MiR’s flådestyringssoftware, MiR Fleet. MiR Insights trækker data direkte fra MiR Fleet uden at påvirke flådens drift, så softwaren kan ikke bruges til at styre individuelle robotter eller justere flådeindstillinger. Den indbyggede interface har mange muligheder for datavisualisering, og kunderne har også mulighed for at hente data gennem en API til brug i eksterne systemer.

I øjeblikket arbejder MiR allerede på at udvide de nuværende funktioner med det formål at give kunderne endnu flere muligheder for at forbedre effektiviteten og minimere driftsstop.

MiR demonstrerede MiR Insights under ProMat 2023 i Chicago fra den 20.-23. marts 2023. MiRs kunder kan få adgang til MiR Insight fra 2. kvartal af 2023.

Se Leverandører af Mobile robotter her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger