Hos DBI er vi specialiserede i brand og sikring og arbejder målrettet for at sikre liv og værdier. Vi tilbyder en bred vifte af ydelser inden for brandforebyggelse, brandteknik og sikring og arbejder for at hjælpe vores kunder med at opnå de bedste sikkerhedsløsninger.
Sundskolen på Falster får en stråtækt facade. Det er en gammel lokal byggeskik, som er mulig takket være moderne tests og analyser fra DBI, der endte med godkendt brandteknisk dokumentation.
Siv og strå er i mange år skudt op på Falster i rigt mål. Og fordi der er nok af det, har materialerne også banet sig vej ind i de lokale bygninger, hvor de især er blevet anvendt på tage. I dag er det dog ikke kun strå, der skyder op af en mark uden for Nykøbing Falster. For her er byggeriet af Sundskolen også i gang. Bygherre er Guldborgsund Kommune, og der har siden projektets start været fokus på bæredygtighed. Så hvad var mere naturligt end at beklæde facaden med strå, som både er bæredygtigt og et respektfuldt nik til den lokale byggetradition?
– Bygningen er i 2 etager med fag- og projektlokaler i stueetagen og klasseværelser på 1. sal. Den er cirkulær omkring et gårdrum, der er beskyttet mod vinden. Facaden på indersiden er i termowood, mens facaden på ydersiden af 1. sal tækkes med 220 mm strå, fortæller Per Ebbe Hansson, der er Head of Learning hos Henning Larsen Architects.
Ingen præaccepteret løsning
Det er imidlertid ikke uden problemer at anvende strå som byggemateriale. Især ikke på en skole, især ikke på facaden, og især ikke under BR18.
– Det viste sig at være problematisk. Der findes allerede byggeri med stråtækte facader, men de er godkendt under det gamle bygningsreglement, og den nye certificeringsordning trådte i kraft under projekteringen af byggeriet, siger Per Ebbe Hansson.
Med BR18 og certificeringsordningen var det dermed op til bygherre og rådgivere at dokumentere, at den tækkede facade var tilstrækkeligt sikker. Da der ikke findes nogen præaccepteret løsning for facader tækket med strå, skulle der en anden form for dokumentation til. Derfor rakte byggeledelsen ud til DBI.
»Der er intet klart overblik over, hvad der skal til, eller hvordan man gør. Derfor måtte vi anvende det tunge analytiske skyts.«
– Vi skulle vide, hvordan facaden ville brænde, hvordan og hvor hurtigt en evt. brand ville sprede sig, hvordan man kunne slukke den, og ikke mindst hvordan vi kunne sektionere facaden, siger Per Ebbe Hansson.
Det tunge analytiske skyts
Projektet er i brandklasse 4, og derfor er det tilladt at fremskaffe og anvende alternativ brandteknisk dokumentation til byggeriet.
– Det var lidt et prestigeprojekt, for selvom man kan anvende alternativ dokumentation, er der intet klart overblik over, hvad der skal til, eller hvordan man gør. Derfor måtte vi anvende det tunge analytiske skyts, siger Robert Firkic, funktionsleder i Advanced Fire Testing hos DBI, og fortsætter:
– Der findes ingen specifik test eller standard til formålet. Vi så derfor på funktionskravene til projektet, og på den baggrund opstillede vi en række acceptkriterier for facaden og designede de tests, der skulle til.
Det endte med 2 fuldskalatests af stråtækte facader. Dels en fuldskala-facadebrandtest og dels én, hvor man satte vind på udsnit af facaden, mens den brændte – begge for at indsamle data til efterfølgende analyse.
– Ved fuldskalatest af facader ser vi b.la. efter, om der er nedfald, og om branden spreder sig fra etage til etage. Men her var det anderledes. Vi indsamlede bl.a. data om, hvordan ilden spredte sig vandret, og hvad vinden og strålevarmen betød. Med disse data kunne vi derefter udføre en række analyser og simuleringer, siger Robert Firkic.
Grønt lys til grøn facade
Efterfølgende designede man en facade, som levede op til funktionskravene. Med de indsamlede data om, hvordan facaden brændte, kunne man simulere en brand for at se, om den designede facade levede op til forventningerne.
– Vi endte med at opdele facaden i 4 sektioner. Først prøvede vi at adskille dem med træ, men det virkede ikke. Derfor blev løsningen at anvende brandbarrierer, som helt adskiller sektionerne og forhindrer, at en brand kan sprede sig på facaden, siger Per Ebbe Hansson.
Analyser og simuleringer kunne også anvendes til at bestemme bredden og dybden af de lodrette brandbarrier. Både projektets brandrådgiver og den tredjepartskontrollant, der er nødvendig i brandklasse 4, var med under hele processen, til den endelige løsning og dokumentationen var godkendt.
