Parker Hannifin – Nyt elektrisk ledende tætningsmiddel giver unik kombination

Parker lancerer CHO-BOND® 1018 nikkel-aluminiumsfyldt polythioether-tætningsmiddel
Galvanisk kompatibilitet med aluminium og modstandsdygtighed over for væske/brændstof
Chomerics Division hos Parker Hannifin Corporation, der er verdens førende virksomhed inden for bevægelses- og kontrolteknologi, har lanceret CHO-BOND 1018, en to-komponent, elektrisk ledende polythioether, der fungerer som en filler, gap filler eller sømtætningsmiddel til høj EMI/RFI-afskærmning til nutidens avancerede elektroniske systemer. Produktets nikkel-aluminiumsfiller giver effektiv korrosionsmodstand over for MIL-DTL-5541 Type I- og Type II-belagt aluminiumsunderlag, mens den specialfremstillede polymer giver enestående modstandsdygtighed over for aggressive kemikalier (herunder afisningsopløsninger), jetbrændstoffer og hydrauliske brændstoffer og andre olieprodukter. CHO-BOND 1018 egner sig til alle applikationer i barske driftsområder.
CHO-BOND 1018 giver en robust ledende og miljømæssig tætning ved temperaturer fra -62 °C til +160 °C. Med en maksimal DC-volumenmodstand på 0,250 Ω-cm omfatter de potentielle anvendelser: ballistik og styrede våben, jord-/transportkøretøjer; militære beskyttelsesrum og containere, flyvemaskiner, UAV’er, droner og helikoptere, radarsystemer til forsvar og alle andre applikationer, hvor både korrosionsmodstand og modstandsdygtighed over for væsker/brændstoffer er afgørende.
“CHO-BOND 1018 er specielt udviklet med en elektrisk ledende nikkel-aluminiumsfiller på grund af dets galvaniske kompatibilitet med aluminium,” forklarer Brian Flaherty, produktchef for forretningsenheden for specialmaterialer, Chomerics Division. “Når CHO-BOND 1018 anvendes på aluminiumsafskærmninger eller -beskyttelsesrum, giver det en overlegen galvanisk kompatibilitet, reducerer korrosions- og vedligeholdelsesomkostninger og forlænger udstyrets levetid.”
CHO-BOND 1018 er galvanisk kompatibel med Parkers CHO-SEAL 6502 nikkel-aluminiumsfyldte silikone og CHO-SEAL 6503 nikkel-aluminiumsfyldte fluorsilikone-pakninger, hvilket giver kunderne et korrosionsmodstandsdygtigt alternativ til Parkers forsølvede, aluminiumsfyldte elektrisk ledende tætningsmiddel i polythioether, CHO-BOND 1018, i applikationer, hvor disse elastomerer anvendes. Begge Parkers elektrisk ledende tætningsmidler i polythioether er silikonefri og lette at male, hvilket eliminerer tid og omkostninger ved at skulle grunde før maling.
CHO-BOND 1018 leveres fuldt emballeret i et færdigmålt sæt. Der kræves ingen vejning, så brugerne skal blot blande og dosere i samme emballage for at minimere processpild. Mediumpastaens konsistens og viskositet gør den egnet til overliggende eller lodrette panelsamlinger eller sømme og giver mere dækning pr. gram materiale for at minimere den vægt, der tilføres en enhed eller et køretøj. Den er nem at bruge i produktionen takket være en arbejdstid på 120 minutter.
Du kan finde flere oplysninger om CHO-BOND 1018 på parker.com/chomerics.