Alcadon vinder 4-årig kontrakt med Banedanmark på levering af fiberoptiske komponenter

Alcadon ApS er en del af Alcadon Group, som med over 150 medarbejdere i Norge, Sverige, Danmark, Holland, Belgien, Storbritannien og Tyskland er en betydelig spiller på kommunikations- og forsyningsmarkedet for leverancer af fiber, kobber, added-value komponenter samt test- og måleudstyr til installationsbranchen, FTTx og Datacenter- markedet

Kontrakten, der omfatter fiberoptiske materialer til anvendelse i Banedanmarks bygninger og udendørs arealer, løber fra 1. september 2023 og 4 år frem, med mulighed for yderligere 2 x 2 års forlængelse.

Glæden var stor hos Alcadon i Nivå, da det blev offentliggjort, at Banedanmark havde valgt Alcadon som leverandør.

Susanne Stengade, CEO Alcadon ApS, udtaler ”Vi er stolte over at skulle være med til at sikre, at en så vital del af den danske infrastruktur bliver opdateret med den seneste teknologi til stationer, bygninger og banestrækningerne.”

Ifølge Heidi Heiselberg Nielsen, Project Sales Manager hos Alcadon, er der flere årsager til, at Alcadon blev valgt; ”Vi har sikret os aftalen på baggrund af kvalitet, de tekniske løsninger og pris. Kort sagt skal vi sikre Banedanmark en god stabilitet i både drift og økonomi ved levering af de fiberoptiske løsninger. Vi glæder os til at bidrage med effektive leveringer og vores sparring gennem de næste mange år.”

Den estimerede værdi af den samlede kontrakt er 40-45 mio. kr.

Find leverandører af fiberoptiske kabler her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger